23948sdkhjf

Unfair konkurrence har skadet vognmænd

Hver anden vognmand vurderer, at deres forretning er ramt af unfair konkurrence, viser DTL-rundspørge.

DTL – Danske Vognmænds medlemsblad, DTL Magasinet, har spurgt organisationens medlemmer om, hvorvidt de er ramt af unfair konkurrence fra østeuropæiske lastbiler.

Halvdelen af de spurgte DTL-vognmænd mener, at deres forretninger har lidt skade på grund af unfair konkurrence, og hver tredje svarer, at de har måttet lægge forretningen om som følge af unfair konkurrence.

Vognmand Jan Åkerman, Gørlev på Sjælland, er én af de vognmænd, der har mærket konkurrencen fra billig østeuropæisk arbejdskraft. Han oplever, at han har miste transportopgaver, fordi han bliver presset på prisen. Firmaet har ti lastbiler og kører distributionskørsel på Sjælland og mellem landsdelene.

Helt andre priser

Vognmand Jan Åkerman:

- Der bliver udført en masse transporter fra terminalerne over vandet til andre landsdele med udenlandske chauffører. Det kan de lave til nogle helt andre priser, end vi andre kan. Jeg kan jo ikke spise mine chauffører af med 10.000 om måneden. Så har jeg dem ikke ret længe, siger han, der ikke er sikker på, om kunderne er klar over, at det er sådan, det foregår.

- Vi er presset på prisen. Kunderne vælger servicen fra og giver opgaven til de billigste. Kunden siger, at det er en af de store, som skal køre det, og så bliver det med østchauffører (de store er f.eks. Frode Laursen, PostNord m.fl. red.). Så jeg mister opgaver til østeuropæiske transportører.

Bekræfter statistikker

Ifølge DTL’s direktør Erik Østergaard bekræfter rundspørgen, hvad statistikkerne har vist siden EU’s seneste udvidelse med en række østeuropæiske lande.

- Det er jo væltet ind over grænsen med lastbiler på hvide plader fra lande, vi kun har ringe samhandel med. Og vel at mærke under løn- og arbejdsforhold, som ligger milevidt fra de danske. Og dét har de danske vognmænd betalt en høj pris for, lyder det fra Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079