23948sdkhjf

Jobmiljø forværres af natkørsel

Frie Danske Lastbilvognmænd frygter bagside ved øget natkørsel.

”Det er efterhånden ingen hemmelighed, at frygten for store bøder kombineret med køre-hviletidsregler og stadigt flere krav og diktater fra speditører skaber et dårligt arbejdsklima for masser af selvkørende vognmænd, og endnu flere chauffører. Der er et stigende behov for at reducere det psykiske pres, som det dårlige arbejdsmiljø er med til at skabe. Men mulighederne for at mindske problemerne bliver ikke bedre af, at der nu igen tales om at flytte mere kørsel til nattetimerne og tidlige morgentimer. For politikerne og speditørerne er det omkostningsfrit at foreslå mere natkørsel, men hvad med de vognmænd og chauffører, som skal levere varerne?"

Sådan lyder en aktuel udmelding fra den cirka 100 medlemmer store forening Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), der via kontoret ved Vejle arbejder for bedre arbejdsvilkår for landets mindre vognmænd.

I meldingen fra FDL lyder det videre om natkørsel:

”Hvis man, som mange vognmænd og chauffører, må slås med et dårligt arbejdsmiljø, som er med til at give en stresset hverdag, nu også skal til at vende rundt på døgnrytmen, opstår der formentlig nye problemer. Der er ingen tvivl om, at det, i en vis udstrækning, vil være en fordel at transportere mere gods i nattetimerne, fordi det gavner fremkommeligheden. Men ingen ved konkret, hvor meget øget natkørsel vil gavne trafikken i de første dagtimer. Og vil natkørsel reelt gavne det psykiske og stressede arbejdsmiljø?”

FDL mener, at branchen bør tage en debat om ”problematikken”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096