Old school trækker til nostalgiker
Det er min hobby, der står dér.«
Ordene kommer fra Stig Rasmussen med et stille nik hen mod den blå-hvide trækker, som står knivskarp og nyvasket i en garage i Kirke Hyllinge, hvor han jævnligt går og pusler om sin nye øjesten.
Han har kørt i den 3-akslede Scania R580 i nogle få måneder, efter han for nylig fik leveret sin drømmetrækker. Ud over at have sat opbyggerne på hårdt arbejde så bærer bilen også en lang række detaljer, som vognmanden selv har brugt tid på at opstøve og hente hjem fra ind- og udland. Resultatet er blevet en flot opbygning, der er gennemført ”old school” i sit look – fra inderst til yderst.
Stig Rasmussen har kørt lastbil siden 1990, og siden 2002 har han været selvstændig vognmand – med et kortvarigt ”tilbagefald” som chauffør i et par år. I mange år gik turen nordpå for den lokale vognmand Knud Nielsen i Kirke Hyllinge, og da denne trak sig fra den nordgående kørsel, købte Stig Rasmussen sin egen bil.
»Der var stadig for mange kilometer i mig til at køre kranbil. Så derfor startede jeg op selv med en trækker,« forklarer han.
Efter yderligere nogle år nordpå endte Stig dog alligevel med at køre kranbil i 5-6 år – først som chauffør for daværende vognmand Michael Henriksen i Farum, som han siden købte en bil af. Men så kom krisen.
»Det gik pludselig meget langsomt, og den kranbil, jeg havde, var for specialiseret til at kunne køre andet, når der ikke lige var så meget at lave. Så jeg solgte den og købte en brugt trækker igen,« fortæller Stig Rasmussen.
Vognmanden mener selv, at det er mere driftssikkert. Desuden er det nemmere at reparere.
»Når man har så meget lys på bilen, som jeg har, så skal det virke, og jeg kan selv reparere det hurtigt,« siger han.
Han har derfor altid tre forskellige slags pærer med, som er alt, der skal bruges til at reparere alle lygter på bilen.
»Man ser tit, at lyset ikke virker på biler, der kører med LED, fordi det er så besværligt at reparere, at det ikke bliver gjort.«
Et andet usædvanligt valg er den manuelle gearstang, der springer i øjnene, når man sætter sig ind i kabinen. Stig Rasmussen prøvede at køre fuldautomatisk Opticruise i en lejebil i tre måneder, mens han ventede på leveringen af sin nye trækker.
»Jeg synes, det er svært at rangere med, men med koblingen har man bedre kontrol over det,« lyder hans vurdering.
«Jeg synes ikke, det er noget problem at køre med gearstang. Jeg vil gerne køre lastbil, ikke bare styre den.«
BJ Polstring i Padborg har onduleret kabinen indvendig, og resultatet er blevet en flot hytte, der matcher bilens udvendige look. Blåt busplys og sandfarvet læder med forskellige detaljer, bl.a. børnenes navne indgraveret på bagvæggen. En detalje er også, at Stig Rasmussen har fået malet dørsiden – i stedet for at få den polstret.
»Man er tit lidt beskidt på jakken, når man svinger sig ind i kabinen, og med så ind- og udstigninger i løbet af en dag er det svært at undgå, at det vil slide på stoffet.«
Det hvide, originale Scania-rat fuldender kabinens retro-look. Rattet, som har siddet i en Scania 76’er, har Stig selv skaffet i Sverige. Adapteren til ratstammen er købt i Holland, og det har sat Scanias opbyggerafdeling i Hammelev på arbejde. De har måttet flytte nogle af de moderne kontakter på rattet ned til venstre i panelet, mens andre funktioner, som fx radiobetjening via rattet, er droppet.
Maskiner til daglig
Trækkeren er på fuld luft, bygget fint op og lukket af hele vejen rundt og udstyret med værktøjskasse langs siden, ligesom batterierne er flyttet om i højre side for at få en helt lige bagende. Bag på hytten er der monteret skabe med udrustning til kørsel med maskintransport, hvor der desuden også er ekstra spejle, der nemt kan klappes ud, når der kører med pavilloner, skure mm. Bag på førerhuset er der også monteret et kamera, så man bag rattet kan sikre sig, om der er luft under broerne, når han har maskiner på.
Stig Rasmussen kører nemlig primært maskiner for DSV Transport. Det kan være entreprenørmaskiner fra byggeplads til byggeplads, eller asfaltmaskiner fra sted til sted, primært på Sjælland. Vognmanden kører også mange CAT-maskiner fra Brøndby eller Århus til udskibning fra Esbjerg. Engang imellem bliver det også stadig til en tur nordpå eller en afstikker til Tyskland i ny og næ. Den nye Scania er også godkendt som blokvognstrækker op til 70 tons vogntogsvægt.
I opbygningen har Stig Rasmussen valgt at få vendt styrestangen til mellemakslen om, således at man har fået en flad dørkplade, som er 5 cm lavere.
»Det er især en fordel med den større frihøjde, når jeg kører med gardintrailere eller andre standardtrailere,« siger han.
Han har valgt en twin-steer frem for en bogiebil, og han kan således hæve den midterste aksel, også med fuldt læs. Fidusen er ifølge Stig, at den bageste aksel, som er drivakslen, forholder sig mere i ro og ikke risikerer så meget at skrabe imod.
»Det mindsker risikoen for skader.«
Kræs for lastbil-kendere
Udvendigt er der også mange detaljer at kigge efter for nostalgikere, der kender deres lastbil-historie. Således er Scania-frontskiltet fra en 141’er, som Stig Rasmussen har skaffet via en ven, som roder med veteranbiler. Skiltet er derefter malet i hvid og blå hos Mosegaard Autolakering, der har stået for malerarbejdet på bilen.
Intercooler-skiltet foran er fra en 142 eller 143 fra Scanias 2’er-serie, ligesom det klassiske ”Super”også er en retro-reference, som Scania engang brugte til en serie af biler.
Selvom det er første gang, Stig Rasmussen har fået opbygget en bil på dette niveau, så har han altid kørt i biler, der har været ”i orden”. Siden midt-90’erne er han jævnligt taget på udstillinger, og i år skal den nye trækker bl.a. til det store truckshow i hollandske Lopek til august. Herhjemme kommer den nok også ud og hilser på ved diverse træf, så meget det kan lade sig gøre.
»Der skal jo også være lidt tid til at arbejde indimellem,« konstaterer vognmanden.
Tidshorisonten for den nye bil er, at den skal køre i fem år.
»Så bliver jeg 50, og så skulle der gerne stå en ny bil til den tid.«
Artiklen er en del af temaet Forsidebilen.
