23948sdkhjf

I kamp mod betalingsbro

Når den nye fjordforbindelse tages i brug, vil det ikke længere være tilladt for lastbiler at køre på Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund, og den del af loven vil betalingsbro-modstander Stefan G. Rasmussen (fhv. MF) forsøge at tage op EU-regi. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Stefan G. Rasmussen er en af frontkæmperne i opgøret mod brugerbetaling på den kommende Kronprinsesse Marys Bro, og han mener at have fundet et smuthul, der kan være med til at styrke deres sag, skriver avisen.

Det drejer sig om den del af anlægsloven, der lyder, at det ikke længere vil være tilladt for lastbiler og lastvognstog på 3,5 ton eller over at køre på Kronprins Frederiks Bro, så den tunge trafik flyttes over på den nye fjordforbindelse. Det betyder, at lastbilchauffører og vognmænd skal benytte betalingsbroen. Ifølge Stefan G. Rasmussen er det prisdiskrimination.

»Hvis de tunge vogne ikke får mulighed for at krydse fjorden på anden vis end via betalingsbroen, så har jeg argumenter for, at det er konkurrencevridende, for så bliver det en fordel at være vognmand på den østlige side frem for den vestlige side,« siger han til avisen.

Stefan G. Rasmussen er nu gået sammen med en jurist der arbejder for konkurrencekommissionen i EU. Han afventer nu svar fra juristen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094