23948sdkhjf

ITD: Stor sejr til danske vognmænd

- EU-Kommissionens (PostNord)udmelding en overordentlig stor sejr.

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, kalder det for en meget stor dag for de danske vognmænd og for ITD, efter at EU-Kommissionen officielt har meddelt, at den indleder en tilbundsgående undersøgelse af statstilskuddene til PostNord og Post Danmark.

Undersøgelsen sker blandt andet efter, at ITD har klaget til EU-Kommissionen over det, som ITD kalder ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark.

EU-Kommissionens tilbundsgående undersøgelse skal nu vurdere, om nogle af de kapitaltilførsler, som PostNords danske og svenske ejere har ydet til PostNord og Post Danmark er i overensstemmelse med EU’s regler om statsstøtte.

Hver en sten

- For ITD og især for de danske vognmænd er EU-Kommissionens udmelding en overordentlig stor sejr, som betyder, at hver en sten i den her sag bliver vendt, så vi kan få belyst, om statsstøtten til Post Danmark i det hele taget er lovlig. Det er et meget vigtigt led i den her sag, og samtidig er det forudsætningen for, at vi kan få underkendt og forhindret den konkurrenceforvridende statsstøtte til Post Danmark, siger Lena Sandberg fra advokatfirmaet Gibson, Dunn & Crutcher, som repræsenterer ITD i sagen.

ITD indsendte sin klage, over statstilskuddene til PostNord og Post Danmark, til EU-Kommissionen i 2017, og det er denne klage, der er årsagen til, at Kommissionen nu vil til bunds i sagen, melder ITD. I pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen, skriver kommissionen, at den ”på nuværende tidspunkt er bekymret for, at kapitaltilførslerne ikke er blevet gennemført på markedsvilkår”, og det er lige præcis den bekymring, som ITD deler.

Glæder mig

Carina Christensen, administrerende direktør i ITD:

- Danske transport- og logistikvirksomheder har ikke noget som helst imod konkurrence, det er de vant til, for sådan er markedet. Men, de hverken vil eller skal finde sig i at konkurrere med et selskab som Post Danmark, der med statsstøtte i ryggen kan dumpe priserne på levering af varer og stykgods. Derfor har ITD lagt pres på Kommissionen, og det glæder mig overordentligt på vores medlemmers vegne, at Kommission nu tager dette skridt til at få afdækket forholdene helt.

Kommissionen har efter en foreløbig vurdering besluttet at indlede en tilbundsgående undersøgelse vedrørende tre særskilte støtteforanstaltninger, der blev gennemført i 2018:

En kapitaltilførsel på 2,34 mia. kr. (313 mio. euro) fra PostNord til Post Danmark. En kapitaltilførsel på 267 mio. svenske kr. (25 mio. euro) fra Danmark til PostNord og en kapitaltilførsel på 400 mio. svenske kr. (37 mio. euro) fra Sverige til PostNord.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078