ITD - Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

30. juni 2017 - 02:45

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Øget cabotagekontrol ønskes

30. juni 2017 - 02:45

Brancheorganisationen ITD melder nu, at omfanget af kontroller bør øges, og at der skal ske bedre håndhævelse af cabotagereglerne. Udmeldingen kommer i kølvandet på EU-Kommissionens vejpakke.

 

I forhold til cabotage har ITD længe set et behov for større klarhed om reglerne, ens fortolkning og implementering i EU-medlemslandene samt øget håndhævelse og kontrol. ITD hilser derfor EU-Kommissionens udspil i vejpakken om en ny definition af cabotage og krav om minimumskontrol velkommen.

 

Cabotage som udstationering

ITD er som udgangspunkt åbne over for Kommissionens forslag om at betragte cabotage som udstationering. Det skal dog isoleres til en sektorspecifik model, som udelukkende finder anvendelse på al national transport. Det vil sige cabotage samt kombineret transport, hvor læsse- eller lossested på vejstrækningen er beliggende i samme land som lastehavn/indladningsbanegård eller lossehavn/udladningsbanegård.

Når der udføres national transport, dvs. cabotage eller kombineret transport, kan der argumenteres for, at udenlandske virksomheder er i direkte konkurrence med nationale virksomheder.

 

Dette er ikke tilfældet for den internationale transport, og ITD er imod at betragte international transport som udstationering. Præmissen for udstationering, som oprindeligt blev udarbejdet for byggesektoren, der i længere perioder udstationerer ansatte, gælder ikke ved international transport, hvor eksportchauffører på dags- og timebasis krydser landegrænser.

 

Ny definition

For ITD er det dog helt afgørende, at forslaget kombineres med en ny definition af cabotage, så de nye fælles regler bliver nemmere at håndhæve og kontrollere.

 

- Vi er positive over for Kommissionens forslag om en ny definition for cabotage, hvor der fokuseres på antal dage – ikke antal ture. Det gældende tur-begreb har givet anledning til forskellige fortolkninger i EU-medlemslandene til skade for vores erhverv. Vi håber, at en ny definition af cabotage vil skabe klarhed om reglerne, ligesom det vil bidrage til, at reglerne kan kontrolleres mere effektivt, siger Carina Christensen, ITD's adm. direktør.

Fem dages fri cabotage

ITD støtter Kommissionens forslag om fem dages fri cabotage, alternativt 3-4 dage – dog udelukkende under den præmis, at cabotage omfattes af udstationering samt at kontrollen med cabotage samtidig øges betragteligt.

- Det er afgørende, at der ikke indføres nye regler, der ikke kan håndhæves effektivt. Vi er stærkt optagede af, at cabotage kontrolleres og håndhæves bedre i hele Europa end det sker i dag. Derfor ønsker vi også at øge kontrolindsatsen – og gerne mere end det, som Kommissionen foreslår, fortsætter Carina Christensen.

Mindst fem procent

EU-Kommissionen foreslår, at der fastsættes et minimumsniveau for årlig kontrol på to procent fra 2020. ITD ønsker at øge dette, så hvert medlemsland skal tilrettelægge kontrollen på en sådan måde, at minimum fem procent af alle cabotagekørsler kontrolleres årligt.

 

Endelig opfordrer ITD Kommissionen til at stille et generelt krav om, at nationale myndigheder anerkender elektroniske transportdokumenter i kontrollen, herunder det elektroniske fragtbrev.

Med Kommissionens anerkendelse af elektroniske dokumenter i de foreslåede initiativer og indførelsen af den nye digitale tachograf med GPS fra 2019 forventes kontrollen af cabotage at blive bedre.

Læst i alt:

4 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger