Det kommer bag på tungvognsadvokat Rasmus Lind Hardt, at Rigspolitiet har meldt ud, at der i forbindelse med overtrædelser af reglerne om ugehvilet i lastbilens førerhus skal tages udgangspunkt i færdselslovens minimumsbøde på 1000 kroner, idet sanktionsniveauet ikke er nærmere reguleret i færdselsloven.

Det passer nemlig ikke, siger tungvognsadvokaten:

»Manglende afholdelse af ugehvil skal sanktioneres med en bøde på 100 kroner pr. procent til chaufføren og 200 kroner til vognmanden - på samme måde som daglig hviletid og daglig køretid. Det vedtog lovgiver i 2005,« siger Rasmus Lind Hardt.

Overser to tredjedele

»Rigsadvokaten publicerede et bødekatalog på området. De har ikke nævnt procentvise overtrædelser af ugehvil i deres bødekatalog. Til gengæld har de nævnt, at når regulært ugehvil afholdes i førerhuset, så skal det straffes med en bøde ordensmæssig bøde (på 1.000 kr.) fordi det ikke har færdselssikkerhedsmæssig betydning,« siger Rasmus Lind Hardt.

Tungvognsadvokaten påpeger, at Rigsadvokaten med sådan et standpunkt overser to tredjedele af køre- og hviletidsforordningens motiver.

»Det ene er rigtig nok færdselssikkerhed. Men EU havde to motiver mere – nemlig at sikre chaufførernes arbejdsvilkår samt at sikre ens og fair konkurrencebetingelser på det europæiske vejtransportmarked. Disse motiver er nævnte mange gange i forordningens tekst – ikke mindst i formålsbestemmelsen i artikel 1. Det har Rigsadvokaten åbenbart ikke opdaget.«

Har alt med arbejdsvilkårene at gøre

»Det kan godt være, at færdselssikkerheden som motiv ikke er det stærkeste argument for at straffe, når man afholder regulært ugehvil i førerhuset. Men 45 timer i bilen, måltider tilberedt bag i en trailer og måneder væk fra familien har alt med arbejdsvilkårene at gøre. Jeg hører gerne om den regel, der har væsentligt større betydning for arbejdsvilkårene,« siger Rasmus Lind Hardt.

Han påpeger, at konkurrencevilkårene for international transport er skæve nok i forvejen.

»Det her gør jo ondt i konkurrencen – en dansk vognmand, kunne da ikke gøre det samme. Godt nok ville politiets 1.000 kroners-bøde ikke vælte læsset. Men han ville ikke kunne holde på chauffører, der ikke så familien. Og fagorganisationerne ville næppe se passivt til,« siger Rasmus Lind Hardt.

»Det er vigtigt, at chaufførerne kommer hjem. Vi er alle forargede over de kummerlige forhold, nogle udenlandske chauffører lever under her i landet. Her kan man bruge køre- og hviletidsreglerne. Der er et beskyttelsesbehov for chaufføren og konkurrencevilkårene, og det respekterer man ikke med dette sanktionsniveau,« fortsætter han.

Og har man holdt det regulære ugehvil i lastbilen, har man så overhovedet afholdt et hvil, der tæller, spørger Rasmus Lind Hardt retorisk.

 »Det har ellers været en gennemgående linje fra anklagemyndigheden, at har man ikke opfyldt de formelle betingelser ved et hvil, anser man ikke hvilet for afholdt. Eksempler fra retspraksis er for eksempel, hvis man har sovet, mens en anden chauffører har kørt, man har flyttet bilen uden lovlig grund osv.,« påpeger tungvognadvokaten.

Han påpeger derfor også, at et ugehvil, der ikke er afholdt med udgangspunkt i loven, skal koste noget helt andet end 1000 kroner. Og Rasmus Lind Hardt henviser altså til det allerede eksisterende sanktionsniveau ved brud på køre- og hviletidsbestemmelserne, hvor der til føreren fastsættes en bøde på 100 kroner for hver procent, en regel om køre- og hviletid er overskredet, mens virksomheden skal ryste op med 200 kroner for hver procent, en regel om køre- og hviletid er overskredet.

»Man skal minimum holde 24 timer + 45 timers ugehvil i løbet af to uger. Hvis det regulære ugehvil så er holdt i førerhuset, så betyder hensynet til chaufførens vilkår og den lige konkurrence sgu, at der mangler 45 timer. Det er 65 procent. Det vil så blive en bøde på 6.500 kroner til chaufføren og 13.000 kroner til vognmanden ved regulært ugehvil i bilen. Det vil være et sted at starte. Der er altså allerede regler og bødetakster på området, og derfor skal man lade være med at spørge politikerne om et sanktionsniveau,« siger Rasmus Lind Hardt.

- Hamrende ulige konkurrence

Rasmus Lind Hardt, der har en fortid i anklagemyndigheden ved Fyns Politi, hvor han havde ansvaret for området, opfordrer nu tungvognsområdets specialanklagere til at rette henvendelse til rigsadvokaten.

 »Rigsadvokaten vil lytte til specialanklagerne, hvis de siger, ”har I ikke glemt hele motivet vedrørende social dumping?«

 »Jeg må sige, at det chokerer mig med de her 1.000 kroner. Med sådan et sanktionsniveau forlader man den røde tråd på køre- og hviletidsområdet – der hvor branchen har mest brug for politiet. Jeg vil opfordre Rigsadvokaturen til at få ændret det her. At kigge på tingene igen og vurdere, om ikke hensynet til beskyttelsen af chaufførernes arbejdsforhold og konkurrencevilkårene på transportområdet kræver, at der skal straffes effektivt, sådan som EU-lovgiver har bestemt i forordningens artikel 19. Det her handler om at beskytte chauffører, der i forvejen har kummerlige forhold nok, og at sikre lige konkurrence. Og det skal politi og anklagemyndighed gøre noget ved,« siger Rasmus Lind Hardt.