23948sdkhjf

Dømt for at fortynde Adblue

Fortyndet AdBlue væske er manipulation af det forureningsbegrænsende udstyr den konklusion kom Retten i Kolding frem til, da der 30. januar 2019 dom blev afsagt dom over en ukrainsk chauffør og en polsk vognmand.

Chaufføren blev standset af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd 26. januar 2018 ved Kolding.

»En undersøgelse af det forureningsbegrænsende system viste, at den nødvendige Adblue-væske var væsentligt fortyndet,« forklarer specialanklager Pernille Moesborg.

»Retten afsagde dom for, at der dermed er foretaget ulovlige konstruktive ændringer af det forureningsbegrænsende udstyr.«

»Sager om manipulation af det forureningsbegrænsende udstyr er meget alvorlige, for det forureningsbegrænsende udstyr skal nedsætte udledningen af blandt andet de sundhedsfarlige NOx-gasser. Derfor er der også i lovens forarbejder lagt op til nogle markante bøder,« fortæller Pernille Moesborg.

Chaufføren blev idømt en bøde på 7.500 kr. og vognmanden en bøde på 15.000 kr.

Begge de tiltalte nægtede sig skyldige. Det er uvist, hvordan de forholder sig til dommen, da de ikke var tilstede ved dommens afsigelse.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093