23948sdkhjf

Ejer Bavnehøj: Ole mistede dagens første plade

Bremser, dæk, lys og udsyn del af fokus ved gårsdagens lastbilkontrol nær Skanderborg.

Onsdag gennemførte Tungvognscenter Syd, Sydøstjyllands Politi, assisteret af diverse styrelser, en større tungvognskontrol ved Kildebjerg, på Fynske Motorvej, vest for Odense.

I går lagde rastepladsen ved Ejer Bavnehøj så igen plads til en tilsvarende politikontrol, der blev indledt klokken 15 og fortsatte frem til cirka kl. 20.

Efter at der onsdag var en hovedvægt af udenlandske biler, der blev vinket ind til kontrol, var det især de danske biler, der blev kontrolleret i går.

Snitskader på dæk

Vognmandens Fagblad konstaterer blandt andet, at en del tungt lastede sværgodstrailere – eksempelvis med betonpiller – er udsatte for dækskader. Skader der blandt andet opstår, når de tunge trailere kører hen over køreplader, der snitter i siderne på trailerdækkene, når ikke pladerne ligger helt plant på jorden.

Chauffør Ole Jensen, ansat hos Aalborg Vognmandsforretning (Avas), måtte således pænt vente på at køre videre, efter at politikontrollen afslørede et pænt stort snitsår i et af de højre dæk på chaufførens Broshuis-trailer.

Bremser dumpede

Kort efter bestod samme trailers bremser ikke politiets bremsetest, hvorefter nummerpladen blev trukket af. Chaufføren Ole Jensen måtte herefter vente på, at traileren blev afhentet og kørt på værksted – til både bremseservice og dækskift. Chaufføren tog dog situationen med godt humør.

- Trækkeren bremser så godt, at du ikke mærker, at traileren bremser for lidt, lød det fra chaufføren.

Netop bremser, dæk, lys og udsyn var blandt gårsdagens kontrolpunkter. Således blev der også uddelt mindst én bøde på 1000 kr. da et eftermonteret bord på et instrumentbræt, inklusiv familiefotos, spærrede udsynet ud af forruden.  

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094