23948sdkhjf

Esbjerg-chauffør del af ”den værste køre-og hviletidssag…”

Chauffør: Bøde på 317.500 kr., to års frakendelse af kørekort, 70 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.

- Den værste køre-og hviletidssag, jeg har set.

Sådan lød det fra specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi, under proceduren i en sag, hvor retten i Kolding 29. april afsagde dom over en 46-årig chauffør fra Esbjerg.

Dommeren mener også, at der er tale om en særdeles alvorlig sag. Chaufføren er idømt 70 dages betinget fængsel på vilkår af, at han skal udføre 80 timers samfundstjeneste, samt to års frakendelse af kørekort til tunge køretøjer og en bøde på 317.500 kr.

20 overtrædelser – op til 532 procent

Chaufføren er dømt for 20 overtrædelser i forhold til kørsel på en anden persons førerkørt. Den groveste overtrædelse af køre-hviletiden ligger på 532 procent.

Sagen begyndte, da chaufføren blev standset af en politiassistent fra Tungvognscenter Syd, 16. oktober 2018 på Viborgvej i Vejle.

specialanklager Pernille Moesborg:

- Politiassistenten fandt hurtigt ud af, at det ikke var chaufførens eget førerkort, der sad i tachografen, som det ellers skal være. Jeg tror ikke, vi i Tungvognscenter Syds historie har set en sag, hvor en chauffør har kørt så meget og hvilet så lidt. Det er en alvorlig sag.

Vognmand tiltales også

Chaufføren erkender sig skyldig. Han tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.

Sagen mod vognmanden kommer for retten i Kolding til september.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078