23948sdkhjf

Fængsel efter falsk oplysning

30 dages fængsel og udvisning.

En 47-årig tyrkisk chauffør er netop idømt 30 dages fængsel ved Retten i Sønderborg.

Han er her dømt for medvirken til overtrædelse af straffelovens Paragraf 175, der handler om intellektuelt falsk, og herunder forkerte oplysninger i et dokument. Chaufføren er samtidig udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Sagen begyndte for præcis en måned siden, 16. januar, da Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, standsede en tyrkisk lastbil ved Vojens.

Kunne ikke være rigtigt

- Chaufføren fremviste en turtilladelse og et fragtbrev, der viste, at han havde kørt med varer fra Tyrkiet til Danmark. Men en nærmere undersøgelse viste ret hurtigt, at det ikke kunne være rigtigt, fortæller specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi.

Chaufføren blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet, og nu er han altså dømt for at have skrevet falske oplysninger på turtilladelsen.

Chaufføren nægtede sig skyldig under sagen, men han anker alligevel ikke dommen. Han sidder nu varetægtsfængslet, indtil han sendes ud af landet.

Om turtilladelsen

En tilladelse udstedt af de danske myndigheder til Tyrkiet. Tilladelsen udleveres af de tyrkiske myndigheder til en tyrkisk transportvirksomhed efter ansøgning.

Tilladelsen giver lov til at køre én tur fra Tyrkiet til Danmark med gods, og retur fra Danmark til Tyrkiet med gods. Tilladelsen giver ikke lov til, at godset kan hentes eller afleveres i andre lande.

Om Paragraf 175

Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel i indtil tre år.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079