23948sdkhjf

Fængsel og udvisning

Tyrkisk chauffør dømt for falske oplysninger i dokument.

En 53-årig tyrkisk chauffør er netop, ved Retten i Sønderborg, idømt 30 dages fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Chaufføren dømmes - som flere andre tyrkiske chauffører før ham i de senere måneder - for medvirken til overtrædelse af Straffelovens paragraf 175. Paragraffen handler om intellektuelt falsk, der bl.a. vedrører ”at give urigtige oplysninger i et dokument”, som det lyder i pressemeddelelsen fra Sydøstjyllands Politi.

Begyndte i maj

Sagen begyndte 14. maj, da Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, standsede en tyrkisk lastbil i Padborg.

- Chaufføren fremviste en turtilladelse og et fragtbrev, der viste, at han havde kørt med varer fra Tyrkiet til Danmark. Men en nærmere undersøgelse viste ret hurtigt, at det ikke kunne være rigtigt, fortæller specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi.

Chaufføren blev derfor samme dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet.

Modtager dom

Chaufføren blev dømt for at have skrevet falske oplysninger på turtilladelsen. Han nægtede sig skyldig men valgte at modtage dommen, hvorefter han blev varetægtsfængslet, indtil han kan udsendes af landet.

Fakta

Turtilladelsen er udstedt af de danske myndigheder til Tyrkiet. Tilladelsen udleveres af tyrkiske myndigheder til en tyrkisk transportvirksomhed efter ansøgning. Tilladelsen giver lov til at køre én tur fra Tyrkiet til Danmark med gods, og retur fra Danmark til Tyrkiet med gods. Tilladelsen giver ikke lov til, at godset kan hentes eller afleveres i andre lande.

Paragraf 175 – intellektuelt falsk: Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel i indtil 3 år.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14