23948sdkhjf

Frihedskamp for hele transportbranchen

Sagsøgende vognmænd har plads til flere i gruppesøgsmål mod 3F.

- Vi er ikke utilfredse med den overenskomst for chauffører, som 3F Transportgruppen er part i. Men vi vil ikke længere finde os i, at 3F indleder sympatikonflikter mod - og forsøger at knægte - virksomheder, der vælger at følge en anden overenskomst, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Sådan lyder det blandt andet fra vognmand Frede Matzen, Råhede syd for Ribe, der som én af fire vognmænd nu indgiver søgsmål for at få fastslået deres ret til et frit valg af overenskomst.

Vognmændene ønsker dermed at stoppe fagforeningen 3F’s bestræbelser på, at landets vognmænd kun tiltræder én bestemt overenskomst – med 3F Transportgruppen.

Klar til hele turen

De fire vognmænd, Anders Bennedsen, Vejen, Jørgen Nikolajsen, Grindsted, Michael Frahm, Hejnsvig, og Frede Matzen, har i første omgang allieret sig med deres retshjælpsforsikring. Men vognmændene holder garageporten åben for flere vognmænd, der ønsker at deltage i gruppesøgsmålet.

- Vi er klar til at køre hele vejen, også til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK, beskytter borgere i de europæiske stater mod overgreb på menneskerettighederne). Vi ved jo, at vores modpart råder over en betydelig kapital og formodentligt er rede til at ofre mange af medlemmernes penge. Men vi har tilstrækkelige midler til, at vi nok skal holde ud, og jeg regner med, at langt flere virksomheder tilslutter sig gruppesøgsmålet, fortsætter Frede Matzen.

Håber på støtte

Vognmændene bag søgsmålet håber på støtte fra Kristelig Arbejdsgiverforening og ITD Arbejdsgiverforening og eventuelt andre uafhængige arbejdsgiversammenslutninger.

- Frihedskampen involverer hele vognmandsbranchen. Også de virksomheder, der er medlem af ATL og DTL-A. For flere af dem kunne jo have en interesse i at skifte overenskomst og dermed arbejdsgiverforening. Den ret er de frataget, i det 3F-overenskomsten reelt er uopsigelig fra vognmandens side, tilføjer vognmændenes sønderjyske talsmand.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094