Jura

25. september 2019 - 01:45

App linkNu på Google Play

Ingen vil tage ansvar for smuthul i vejskatten

Ingen vil tage ansvar for smuthul i vejskatten

25. september 2019 - 01:45

Rasmus Haargaard

Både bødeniveau og kontrolindsatsen over for udenlandske lastbiler, der kører uden om vejbenyttelsesafgift på danske veje, er styrket betragteligt i de seneste år.

 

Men hvis der står ”TR” på nummerpladen, kan man dog i ro og mag krydse den danske grænse og blæse på vejskatten. Politiet har tidligere meldt ud, at det er gældende praksis, så længe der er usikkerhed om lovgivningen – og nu har i alt fire forskellige styrelser og ministerier over for Lastbil Magasinet opgivet at besvare spørgsmålet om, hvad der er gældende ret på området.

 

Problematikken bunder i, at en aftale fra 1977 mellem Danmark og Tyrkiet undtager danske og tyrkiske lastbiler fra at betale skatter og afgifter i det andet land, såfremt de udfører internationale transporter.

Det har ført til, at anklagere har måttet lade tyrkiske vognmænd frifinde i flere tilfælde af manglende betaling af vejskat – ligesom tungvognsbetjente har instruks om ikke at skrive bøder ud til tyrkiske lastbiler uden vejskat, hvis de kører mellem Danmark og Tyrkiet.

 

For at få opklaret, hvad der er gældende ret på området, kontaktede Lastbil Magasinet i maj Motorstyrelsen, som i stedet henviste til Skatteministeriet.

 

Herfra blev vi sendt videre til Transportministeriet, som sendte bolden videre til Færdselsstyrelsen. Her var det i første omgang ikke muligt at få svar pga. valgkamp, derefter pga. manglende regeringsdannelse – og siden blev Lastbil Magasinets henvendelser ignoreret.

 

Efter fire måneders overvejelser oplyser pressechef i Færdselsstyrelsen Kim Voigt Østrøm dog nu til Lastbil Magasinet – efter en ny henvendelse – at sagen hører under Skatteministeriet…

Cirklen er således sluttet, og ingen ansvarlige myndigheder kan altså i dag svare på, hvad der er gældende ret i spørgsmålet. Færdselsstyrelsen oplyser desuden, at der ingen dialog er mellem Færdselsstyrelsen/Transportministeriet og Skatteministeriet om at få opklaret spørgsmålet.

 

Til gengæld kan problematikken muligvis løses ved en ændring eller ophævelse af den dansk-tyrkiske aftale fra 1977, som er kilde til hele vejskat-miseren, der koster den danske statskasse et ukendt beløb.

 

Pressechef Kim Voigt Østrøm fra Færdselsstyrelsen oplyser i hvert fald, at ”Færdselsstyrelsen og ministeriet p.t. drøfter hele det bilaterale aftalesystem på vejgodsområdet. Mulige genforhandlinger af visse af de indgåede aftaler indgår i disse drøftelser, herunder den gældende aftale mellem Tyrkiet og Danmark.”

Læst i alt:

2147 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger