Jura

30. juni 2021 - 18:37

App linkNu på Google Play

ITD: Få så kvalt den 11 kilo-regel

ITD: Få så kvalt den 11 kilo-regel

30. juni 2021 - 18:37

Regeringen er stødt på modstand i bestræbelserne på at fjerne en regel om, at kun transport med stykgods, der vejer mere end 11 kilo, skal være omfattet af reglerne.

 

Men ITD opfordrer regeringen til at holde fast i planerne om at fjerne 11 kilo-reglen for transport med varebiler. Reglen betyder, at varebiler i dag frit kan køre med gods uden at være reguleret af godskørselslovens bestemmelser, så længe det enkelte stykgods ikke vejer mere end 11 kilo.

 

- Lovgivningen på området for transport med varebiler er slet ikke fulgt med tidens udvikling. I dag ser man stadig mere spekulation i omlæsning fra lastbiler til varebiler, fordi varebiler ikke er et reguleret område på samme måde som lastbiltransport er. Det risikerer at gøre varebilstransport til en katalysator for stadig ringere arbejdsvilkår, ligesom det helt oplagt ikke er en god ide at erstatte en enkelt lastbil med 10 varebiler, hvis man vil gøre noget godt for klimaet og miljøet og samtidig bekæmpe de stigende trængselsudfordringer, siger Henriette Kjær, chef for ITD’s politiske afdeling.

EU kommer med harmoniserede regler for international transport med varebiler i 2022, men i stedet for at afvente og implementere disse til også at gælde nationalt, har man fra dansk side udviklet egne regler på området. Og det er ikke hensigtsmæssigt, mener Henriette Kjær.

 

- Hvis man ikke sørger for mere lige konkurrencevilkår på området med vejtransport, risikerer vi at se en eksplosiv stigning i antallet af varebiler, der bliver brugt til at transportere gods. Det er ikke en effektiv måde at transportere varer på – hverken klima- eller trængselsmæssigt. I stedet bør man fra politisk hold sørge for ordnede forhold samt fair og lige konkurrencevilkår – også mellem varebiler og lastbiler. Opgaven er jo den samme – professionel transport af gods. Derfor bør godskørselslovens bestemmelser selvfølgelig også gælde, hvis transporten foregår i et køretøj, der tilfældigvis vejer et bestemt antal kilo, siger Henriette Kjær.

Læst i alt:

730 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger