23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

ITD stævner kommissionen

ITD og medlemsvirksomheden Danske Fragtmænd A/S har torsdag 20. september 2018 stævnet EU-Kommissionen med henblik på at få godkendelsen af ny statsstøtte til PostNord prøvet ved EU-domstolen. Begrundelsen er, at man ikke finder Kommissionens afgørelse fra maj 2018 juridisk velbegrundet ud fra domstolspraksis, herunder at væsentlige fakta er overset, lyder det i en pressemeddelelse fra ITD.

Sagen føres af ITD's advokat, Lena Sandberg, fra firmaet Gibson, Dunn & Crutcher LLP:

»Vi har sommeren over haft lejlighed til at nærlæse EU-Kommissionens godkendelse af ny statsstøtte til Post Danmark, og vi finder, at den på flere punkter mangler den overbevisende juridiske argumentation, der sikrer, at støtten er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Derfor har vi valgt at tage sagen videre til EU-domstolen, for vi vil gerne have domstolens ord for, at de private transport- og logistikvirksomheder ikke bliver udkonkurreret af en offentligt støttet statslig aktør som Post Danmark,« siger Lena Sandberg.

»I ITD ønsker vi at få sat stop for, at private transport- og logistikvirksomheder bliver udkonkurreret af en offentligt støttet aktør som Post Danmark. Derfor vil vi have EU-Kommissionens godkendelse af ny statsstøtte prøvet ved EU-Domstolen. ITD's medlemmer har i mange år oplevet PostNord Danmark som et statsejet selskab, der på favorable vilkår konkurrerer direkte mod private aktører i et presset marked. Nu håber vi, at EU-domstolen vil undersøge Kommissionens afgørelse nøje, så vi kan få skabt sikkerhed for vores medlemmer,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Hvis ITD og Danske Fragtmænd A/S vinder sagen, går den tilbage til EU-Kommissionen, der så skal tage en ny beslutning ud fra den afgørelse, som EU-Domstolen når frem til. Så foreligger der en ny beslutning, som kan indebære, at Post Danmark skal tilbagebetale nogle af pengene.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063