23948sdkhjf

Kampagne for nye regler giver pote

Advokatkontor oplever markant øget aktivitetsniveau.

Advokatfirmaet Forman Advokater i det indre København, og indehaver Jacob Forman, har i det seneste års tid oplevet en markant vækst i aktivitetsniveauet.

- Og vores seneste kampagne omkring forsinkelsen af de ny og mere fair sanktioner i forbindelse af køre- og hviletidssager (vedtaget af Folketinget med virkning fra 1. juli) har betydet, at vi har fået endnu mere opmærksomhed, forklarer advokat Jacob Forman til Vognmandens Fagblad, Trans Inform.

- Vi har fået mere at lave, og vi forventer endnu mere at lave i forbindelse med en ny stor kundeaftale, tilføjer Jacob Forman.

Ny advokatfuldmægtig

Det er én af årsagerne til, at advokatfirmaet netop har ansat Malene Holst Nielsen som ny advokatfuldmægtig.

Hun er uddannet Cand.jur. fra Københavns Universitet og passer fint ind på holdet i advokatfirmaet, der blandt andet er specialist i sager omkring vognmandsbranchen.

Hun er opvokset i Lyngby og kender således vognmandsbranchen og dens juridiske udfordringer indefra som datter af en taxavognmand.

Bred erfaring

Den nye advokatfuldmægtig ”er en person med hjertet på det rette sted, der kan tale og relatere sig til alle typer mennesker,” lyder det blandt andet fra hendes nye chef Jacob Forman.

Hun har en bred juridisk erfaring, blandt andet som jurist på et skatteretligt kontor og som frivillig i Københavns retshjælp.

Malene Holst Nielsen står klar til bl.a. at rådgive små og mellemstore virksomheder om skattesager og inkasso, og i private sager, herunder forældremyndighed og samvær, ægtepagter og testamenter.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078