23948sdkhjf

Kriminel chauffør udvist

Tyrkisk chauffør dømt mindre end 24 timer efter anholdelse.

Retten i Kolding har netop idømt en 47-årig tyrkisk chauffør 30 dages fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Manden er dømt for at have skrevet falske oplysninger på en turtilladelse – og dermed medvirket til overtrædelse af Straffelovens paragraf 175. Denne handler om at give urigtige oplysninger i et dokument.  

Sagen begyndte for få dage siden - mandag 16. april, da Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd, standsede en tyrkisk lastbil på Rasteplads Skærup ved Vejle. 

- Chaufføren viste patruljen fra Tungvognscentret en turtilladelse og et fragtbrev, der dokumenterede, at han havde kørt med varer fra Tyrkiet til Danmark, men en nærmere undersøgelse viste ret hurtigt, at det ikke kunne være rigtigt, fortæller specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi.

Erkendte sig skyldig

Chaufføren blev derfor dagen efter fremstillet i grundlovsforhør - og kort efter dømt for at have skrevet falske oplysninger på turtilladelsen.

- Da den tyrkiske chauffør erkendte sig skyldig, kunne han derfor blive dømt med det samme, og han modtog efterfølgende dommen, oplyser Pernille Moesborg. 

Chaufføren sidder nu varetægtsfængslet, indtil han kan udsendes af landet. 

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11