23948sdkhjf

Ny bog om retspraksis

Vejtransport: Ny CMR-lovkommentar afdækker dansk og international retspraksis.

Vejtransport reguleres på internationalt plan af CMR-konventionen af 19. maj 1956. Konventionen er udarbejdet i FN-regi under den økonomiske kommission for Europa (ECE) i Genéve.

Med indarbejdelsen af tillægsprotokol til CMR-konventionen i den danske lovgivning blev der åbnet op for mulighed for oprettelse af elektroniske fragtaftaler og kommunikation ved international vejtransport i Danmark.

Nyt overblik

Advokat og partner Ulla Fabricius, NJORD Law Firm, har udarbejdet en ny kommentar til CMR-loven, der giver et nyt overblik over lovens betydning i praksis og anvisninger til, hvordan branchens aktører manøvrerer i overensstemmelse med loven.

I mere end 15 år har advokat og partner Ulla Fabricius rådgivet nationale og internationale transportvirksomheder og forsikringsselskaber om alle aspekter indenfor transport, shipping og forsikring.

Erfaringerne samler hun i lovkommentaren Lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR), der netop er udkommet på Djøf Forlag.

Elektroniske fragtbreve

Siden den forrige udgave af lovkommentaren i 2005 har lovgivningen ændret sig, og der har derfor været stor efterspørgsel efter en opdateret udgave. Den nye udgave indeholder blandt andet helt nye bemærkninger om elektroniske fragtbreve og kommunikation, temperatur-reguleret transport, grov uagtsomhed og om lovens anvendelsesområde.

Den giver også et samlet overblik over danske og internationale domme, fortæller advokat Ulla Fabricius:

- Jeg har taget udgangspunkt i gældende dansk ret. Men som i de tidligere udgaver har jeg inddraget udenlandske retsafgørelser såvel som referencer til udenlandske forfattere – herunder tyske domme, nordiske domme og retspraksis fra udenlandsk retslitteratur.

Læs mere om den nye bog i december-nummeret af Vognmandens Fagblad.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079