Sagen om en rumænsk chaufførs løn og ansættelsesforhold fortsætter ved de danske domstole.

Østre Landsret har nu stadfæstet en afgørelse fra byretten i sagen om den rumænske chauffør, der har kørt for Ikea i bl.a. Danmark, mens han var ansat i et slovakisk registreret vognmandsfirma.

Landsretten har ikke fundet det nødvendigt at forelægge sagen for EU-Domstolen på nuværende tidspunkt, selvom netop EU-Domstolens fortolkning af centrale begreber spillede en afgørende rolle for byrettens vurdering af, om sagen kan afgøres af en dansk domstol. Det oplyser Njord Law Firm i en kommentar til sagen.

Det kræver efter EU-forordningen om retternes kompetence (”Bruxelles I-forordningen”), at sagen har en større tilknytning til Danmark end til noget andet land – og hensynet til begge parters retssikkerhed kræver, med EU-Domstolens ord, at det er ”forudsigeligt” og ”éntydigt”, hvor en arbejdsgiver kan påregne at blive sagsøgt af sine ansatte. Kun ét land kan være rette land for den slags sager; der må ikke være nogen konkurrence mellem domstolene i de forskellige medlemsstater om at være mest arbejdsgiver- eller mest arbejdstager-venlig.

Det eneste rette land er med konventionens ord netop det land, hvor arbejdet ”sædvanligvis” eller i hvert fald ”hovedsageligt” udføres. Men for en chauffør i international vejtransport, der jo i sin natur har en grænseoverskridende karakter, er det ofte svært at pege på ét land fremfor et andet som det ”sædvanlige” arbejdssted.

Hvilke elementer, der i forbindelse med fortolkningen af forordningens begreb om ”sædvanligvis” skal lægges vægt på, kan kun EU-Domstolen i sidste ende afgøre. En sag som denne ender derfor før eller siden for EU-Domstolen, vurderer Njord Law Firm, som forventer, at denne sag heller ikke kan afgøres endeligt, før EU-Domstolen er blevet hørt – enten i denne sag eller i en tilsvarende sag om international vejtransport.