23948sdkhjf

Synligt politi skal dæmpe kaos

Politikampagne på jysk motorvej.

Det er i politisproget hedder ”øget fremkommelighed og færre uheld” er målet, når Sydøstjyllands Politi i den kommende tid udfører præventiv, målrettet og synlig patruljering på E45.

Aktionen finder sted i myldretiden - om morgenen samt eftermiddagen ”for derigennem at virke forebyggende på situationer, som kan medfører uheld eller på anden vis hindre en smidig trafikafvikling.“

Bøderne står klar

På forhånd lover politiet en konsekvent bødeudstedelse ved konstaterede overtrædelser som eksempelvis uopmærksomhed, manglende afstand til forankørende, manglende overholdelse af overhalingsforbud for lastbiler, placering på vejen samt anden hensynsløs kørsel ”for derved at påvirke bilisternes adfærd.”

Vicepolitiinspektør Verner Pedersen, Hunde- og Færdselscentret i Sydøstjyllands Politi:

- Vi håber, at vore synlige tilstedeværelse i kombination med bødeblokken vil gøre en forskel. Men det gør det jo ikke alene. Det er nødvendigt, at bilisterne selv bidrager til færre uheld og større fremkommelighed på vores tæt trafikerede motorveje ved helt banalt at overholde færdselsloven. Det handler om at være opmærksom og forudseende som bilist i den tætte trafik og om at holde afstand og så holde til højre, så trafikken kan glide uden de evindelige stop and go, vi oplever derude nu. Derfor skal lastbilerne også overholde overhalingsforbuddene, så den samlede trafik kan afvikles mere glidende.

Baggrund i analyse

Indsatsen bygger på en analyse af registrerede uheld på motorvej E45 på den strækning, der løber gennem Sydøstjyllands Politikreds.

Analysen omfatter perioden 1. oktober til 1. december 2016 og fokuserer udelukkende på uheld sket på hverdage i morgen- og eftermiddagstimerne i tidsrummet kl. 06 til 10 og kl. 14 til 18. Det må antages, at der ud over de registrerede uheld er adskillige andre uheld og forhold, som bevirker bl.a. nedsat fremkommelighed og kødannelse, men som ikke er kommet til politiets kendskab.

Analysen viser bl.a.:

At der i nævnte periode blev registreret 44 uheld, som alle var materiel skadeuheld uden personskade. At 30 af 44 uheld skete mandag og fredag, at 21 uheld sker i morgentrafikken og 23 i eftermiddagstrafikken. Kolding Kommune er mest belastet med 17 uheld og dernæst Horsens kommune med 11 uheld, at 10 uheld er solo-uheld/ulykker, at 15 uheld er harmonikasammenstød, hvoraf de 7 sker i Kolding Kommune, at ud af de resterende 19 ”simple” uheld er der involveret lastbiler i 7, at 75 procent af uheldene sker i dagslys, hvoraf sigtbarheden er over 100 meter i 95,5 procent af disse uheld, at føret var vådt i 23,5 procent af uheldene.

Mere og mere trafik

Trafikken på de danske motorveje bliver tættere og tættere og er siden 2010 steget med 26,3 % viser tal fra Vejdirektoratet. Danmark er dog stadig efter lande som Sverige og Norge, når man ser på antallet af biler per indbyggere og derfor vil trykket på motorvejene formentlig kun stige i de kommende år ifølge Vejdirektoratet.

Vicepolitiinspektør Verner Pedersen:

- Tidligere var det kun i myldretidstrafikken, at man risikerede at holde stille på motorvejen, men i dag er det ikke længere til at forudse, hvornår trafikken går i stå. Den trængsel vi oftest er vidne til opstår typisk som følge af flaskehalse ved eksempelvis tilkørselsramper, hvor vi generelt også har flest uheld. En anden flaskehals er de sammenfletnings strækninger, vi har ved Hornstrup nord for Vejle Fjord Broen samt sammenfletningen med E 20 både ved Skærup og ved Kolding Nord. Problemet vurderes dog stadigt, - alt fald indtil videre, at være størst i myldretidstrafikken. Endvidere er E-45 den vejstrækning i Sydøstjyllands Politikreds, hvor der sker flest uheld, hvilket også er en medvirkende årsag til kødannelse og stilstand på motorvejen.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094