23948sdkhjf

Varebilsregler får blød start i tre måneder

I forbindelse med de nye regler for varebilskørsel, der trådte i kraft 1. juli, har Færdselsstyrelsen aftalt med politiet, at politiet i de første tre måneder vil forholde sig vejledende over for de chauffører og vognmænd, der bliver standset og kontrolleret.

Baggrunden for denne aftale med politiet er, at Færdselsstyrelsen fortsat har mange ansøgninger modtaget senest 1. april, hvor et eller flere af kravene for at få udstedt en tilladelse ikke er opfyldt. Dertil kommer, at styrelsen har modtaget mange ansøgninger efter den 1. april.

Derfor har Færdselsstyrelsen aftalt med politiet, at politiet i de første tre måneder efter varebilskravene er trådt i kraft – det vil sige i perioden 1. juli – 30. september – vil forholde sig vejledende over for de varebilschauffører og vognmænd, der standses og kontrolleres.

De nye regler for tilladelses- og uddannelseskrav på varebilsområdet træder i kraft den 1. juli.

De indebærer blandt andet, at virksomheder skal være i besiddelse af en tilladelse, hvis virksomheden efter den 1. juli fortsat skal køre godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg og fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods.

Færdselsstyrelsen er i gang med at behandle de modtagne ansøgninger; i første omgang dem, som styrelsen har modtaget inden fristen den 1. april og dernæst dem, styrelsen har modtaget efter denne frist. Behandlingen sker i den rækkefølge, som ansøgningerne er modtaget.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109