23948sdkhjf

Vognmand skal betale 382.000 kr. i erstatning

Knust fod: Chauffør fik ikke ”specifik oplæring og instruktion”.

En sjællandsk vognmand er ved Retten i Roskilde dømt til at betale 382.000 kroner til en ansat chauffør, efter en 600 kg. tung stang faldt ned og knuste hans fod.

Det skriver Fagbladet 3F.

- Ansvaret for arbejdsgiveren er enormt strengt. Han skal sørge for, at de ansatte er klædt på til at arbejde på en fuldt forsvarlig måde, siger advokat Emilie Therese Sylow, der førte sagen for chaufføren og hans fagforening, 3F.

Ingen specifik oplæring

Efter ulykken måtte chaufførens ene fod delvist amputeres, og han har herefter en méngrad på 25 procent.

Retten i Roskilde fastslår, at chaufføren ikke fik en specifik oplæring og instruktion i at håndtere den slags tunge stænger. Vognmanden kontrollerede heller ikke, at chaufføren udførte arbejdet forsvarligt.

Det giver ham ansvaret for ulykken, der betyder, at vognmanden blandt andet er dømt til at dække chaufførens tabte indtægt under sygemelding.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078