23948sdkhjf

Lærlingene er igen på vej ud i virksomhederne

I foråret skete der et voldsomt fald i de indgåede uddannelsesaftaler. Coronakrisen fik tilsyneladende virksomhederne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de bandt sig til en toårig uddannelsesaftale med en ny lærling. Men i sommer kom der igen gang i aftalerne, og måske havner 2020 på samme niveau som 2019. Det vil være yderst positivt, mener ATL.

11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen effektivt ned for det danske samfund. Skoler, restauranter, biografer og meget andet blev tvunget til at holde lukket. De ansatte i det private erhvervsliv og den offentlige sektor blev så vidt muligt bedt om at arbejde hjemmefra.

Ingen vidste, hvor det bar hen, og hvor længe det ville vare. Derfor undrer det ikke ATL’s uddannelseskonsulent Michael Boas Pedersen, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler styrtdykkede i de følgende måneder.

- Man kan jo ikke lave et fornuftigt uddannelsesforløb, hvis man ikke har opgaver til lærlingen. Og ingen vidste på det tidspunkt, om de ville få noget at køre med i de kommende måneder, siger Michael Boas Pedersen.

Efterhånden som sommeren nærmede sig, steg optimismen i transportbranchen og samfundet som helhed. I juni og juli begyndte virksomhederne igen at rekruttere lærlinge. Det skete i så stort et omfang, at en del af det forsømte fra forårsmånederne blev indhentet.

- Vi har set den samme udvikling i andre fag, og det er fantastisk positivt. I juni blev der indgået 86 aftaler på transportområdet. Det er et ganske højt tal, siger Michael Boas Petersen.

Ved udgangen af juli var der indgået 670 uddannelsesaftaler inden for 12 måneder. Det er godt og vel 100 færre aftaler end året før.

- Hvis den positive udvikling fortsætter, vil det være rigtigt godt. Så når vi forhåbentlig op på samme antal uddannelsesaftaler i år som sidste år. Vi skal huske på, at når vi kigger bare en lille smule frem i tiden, har branchen brug for mange nyuddannede medarbejdere, siger Michael Boas Petersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063