27. maj 2021 - 01:43

App linkNu på Google Play

Lagerlokaler bliver revet væk i Vestjylland

27. maj 2021 - 01:43

Da Danmark blev lukket ned i foråret 2020, bremsede erhvervslivet op, og mange steder kom der flere ledige erhvervslokaler. Men siden er andelen af udbudte lagerlokaler, logistikejendomme og fabrikshaller i Vestjylland faldet tre kvartaler i træk ifølge tal fra Ejendomstorvet.dk, landets største portal for erhvervslokaler.

 

- I kølvandet på den første nedlukning steg antallet af ledige lager-kvadratmeter i de otte vestjyske kommuner, men siden er udbuddet af lagerlokaler faldet med over 61.000 kvadratmeter. Dermed er næsten en tredjedel af udbuddet forsvundet – et areal svarende til 8-9 fodboldbaner – fordi virksomheder har lejet eller købt flere lokaler.  Nu står blot 1,5 procent af lagerlokalerne tomme i Vestjylland, og det er den laveste andel i de ni landsdele, vi løbende følger, siger adm. direktør Jakob Wegener fra Ejendomstorvet.dk.

Portalen er ejet af landets ejendomsmæglere ligesom ”søsterportalen” Boligsiden.dk. På landsplan er 1.169 lagerlokaler, logistikejendomme og produktionsbygninger udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk lige nu. Heraf ligger 80 i Vestjylland – for et halvt år siden var der 100 lokaler at vælge imellem. I Ikast-Brande er der blot 7 lokaler mod 17 for et halvt år siden. De største udbud findes i Ringkøbing-Skjern og Viborg, begge med 17 lokal mod 19 hhv. 20 for seks måneder siden. I Herning er udbuddet skrumpet til 15 lokaler mod 21 for et halvt år siden.

 

- Vi genkender billedet. Efter den første nedlukning i marts sidste år bremsede erhvervslivet op, men så vendte det sidste sommer, og siden har vi haft stor efterspørgsel på lokaler. Det gælder især inden for nethandel og de erhverv, som har haft øget omsætningen under coronakrisen, fx møbler og byggeri. Vi har dog også oplevet, at fx leverandører til storkøkkener og kantiner – som var lukket i lang tid – havde brug for ekstra lagerplads, fordi deres salg bremsede op, siger Pauli Bach, partner i Nordicals Herning.

- Aktiviteten er fortsat stor, så måske kan tomgangen falde yderligere. Men en del af vores område er udfordret af, at mange bygninger er opført til tekstilindustrien, der ikke har haft brug for de store loftshøjder, som virksomhederne foretrækker i dag. Vi oplever efterspørgsel fra stort set alle brancher og både fra eksisterende virksomheder, fra iværksættere og fra firmaer, som vil etablere sig i landsdelen. Geografisk er der særlig stor interesse for Herning og Ikast, fortæller Poul Lundorff, erhvervsmægler hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Herning.

 

Det sidste udsagn bliver underbygget af et par nylige udlejninger hos Nordicals:

 

- I Ikast havde vi et lejemål på 2.000 kvadratmeter, og tre virksomheder var nærmest i kamp om at overtage det. I Herning Vest udlejede vi for et par måneder siden hele 7.500 kvadratmeter til en møbelvirksomhed, som havde brug for mere plads og allerede har spurgt, om vi kan skaffe mere areal,” siger Pauli Bach.

Samlet har Vestjylland lidt over 9,4 mio. kvadratmeter lagerlokaler, logistikejendomme og fabrikshaller. Det svarer til knap 14 procent af det samlede areal i landet, kun overgået af Sydjylland og Østjylland.


Ejendomstorvet.dk har Danmarks største udvalg af erhvervslokaler med aktuelt 8.450 lokaler til leje og ejendomme til salg i alle kategorier. Dataene kommer fra knap 300 medlemmer/annoncører, herunder næsten alle landets erhvervsmæglere samt pensionskasser, ejendomsselskaber og administratorer.

Læst i alt:

594 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger