23948sdkhjf

Fortsat flere nye lastbiler

Volvo tæt fulgt af Scania: 2.118 nye lastbiler på danske plader.

I maj blev der solgt 449 nye lastbiler med danske nummerplader, en stigning på cirka fire procent i forhold til april. Sammenlignet med salget i maj 2017 er der dog et lille fald på cirka to procent.

Efter årets første fem måneder er der kørt 2.118 nye lastbiler ud på de danske veje – et plus på én procent i forhold til samme periode sidste år – så alt i alt et tilfredsstillende lastbilssalg, ifølge De Danske Bilimportører.

 

Absolut tilfredsstillende

Direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen:

- Lastbilsalget er absolut tilfredsstillende: maj blev pæn, og vi holder niveauet samlet set for året. Efterspørgslen efter lastbiler har været høj længe – både herhjemme og i resten af Europa. Derfor ser vi også frem mod en god sommer med forventningen om et stabilt marked. Ses der på fordelingen af lastbilsalget, er det de samme tendenser, vi længe har set: nemlig at (andelen af) de mindste lastbiler op til lige under 16 tons totalvægt er faldende. De udgjorde eksempelvis i 2010 ca. 19 procent og i årene derefter cirka ti procent – i maj er andelen af små lastbiler på cirka syv procent.

Volvo 16 foran Scania

Som sædvanligt – fristes man til at sige – kæmper Volvo og Scania hårdt om salgsstatistikkens 1. plads.

I årets første fem måneder har Volvo solgt 598 nye lastbiler, 16 flere end Scanias 582. Volvo har solgt 15 i mellemklassen 10 til 15 tons, resten af bilerne ligger for begge mærkers vedkommende i klassen over 15 tons.

Herefter følger Mercedes-Benz og MAN med henholdsvis 366 og 279 biler, DAF og Iveco med henholdsvis 125 og 102 nye biler, mens Renault har solgt 47 biler. Den lille klasse for biler op til ti tons domineres også fortsat af Iveco og Mercedes-Benz.

Rockstjerne-support

Se billedteksterne til denne historie.

Ejner Hessel leverer ny trækker med lækkert førerhus til vognmand, der kører Volbeat's gear rundt på bandets Europa-turné.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187