23948sdkhjf

Salg: Lastbiler kører fortsat op

Stigende salg af nye lastbiler på danske nummerplader.

I april blev der solgt 431 nye lastbiler på det danske marked. Det er cirka 3,5 procent mindre end i måneden før. I forhold til april 2017, hvor der blev solgt 421 nye lastbiler, er der tale om en lille stigning på ca. 2,5 procent.

Efter årets første fire måneder er der kommet 1.669 nye lastbiler på de danske veje – et lille plus på knap 2 procent i forhold til sidste år. Så alt i alt et tilfredsstillende lastbilssalg, melder De Danske Bilimportører.

Lastbilsalget har været stigende siden 2008, det har, ifølge bilimportørerne, været ”rigtig højt” de seneste tre år, og efterspørgslen efter transportkapacitet er ”meget stor”.

Absolut tilfredsstillende

Direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen:

- Lastbilsalget er absolut tilfredsstillende og har været det i rigtig lang tid nu. Der er ofte udsving fra måned til måned, og så længe vi er godt med, samlet set for året, er vi bestemt glade. Efterspørgslen efter lastbiler er høj – både herhjemme og i resten af Europa. Derfor har vi da også ganske pæne forventninger til et godt og stabilt marked fremover.

Når der ses på fordelingen af lastbilssalget, fortsætter tendensen - nemlig, at andelen af de mindste lastbiler op til knap 16 tons totalvægt er faldende. De udgjorde eksempelvis i 2010 ca. 19 procent og i årene derefter ca. 10 procent.

I første kvartal af 2018 faldt tallet til ca. 7 procent, men for april alene er den andel dog steget til knap 12 procent.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188