23948sdkhjf

Lederne: Efteruddannelse bør være gratis under krisen

Det bør være gratis for alle ansatte og selvstændige at deltage i offentlige AMU-, akademi- og diplomuddannelser året ud. Det gælder også ansatte, som er hjemsendt på lønkompensation. Det er et af 10 forslag i et nyt uddannelsesudspil fra Lederne, som har til formål at styrke efteruddannelses-indsatsen i forbindelse med corona-krisen.

»Vi foreslår blandt andet at sløjfe deltagerbetalingen for beskæftigede og selvstændige på alle offentlige AMU-, akademi- og diplomuddannelser resten af 2020. Dermed kan virksomhederne gratis sende de ansatte på de kurser og uddannelser, som kan ruste dem bedst muligt til virksomhedens fremtidige behov. Det skal selvfølgelig også gælde ansatte, som i øjeblikket er hjemsendt på lønkompensation,« siger Thomas Christensen, uddannelseschef i Lederne.

»Corona-krisen har ramt mange typer af virksomheder og ansatte i den private sektor hårdt. Derfor er det vigtigt at øge den statslige støtte til videreuddannelse, så virksomheder kan fastholde ansatte i deres nuværende jobfunktion eller uddanne dem til en ny funktion. Det må ikke være økonomien, som afholder virksomhederne fra at give medarbejderne den nødvendige efteruddannelse,« siger Thomas Christensen.

Lederne, tidligere Ledernes Hovedorganisation, er en dansk interesseorganisation, fagforbund og a-kasse for virksomhedsledere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062