23948sdkhjf

580 hestes MAN til Robert

MAN i Tilst ved Aarhus leverer ny pulvertrækker.

Vognmand Robert Jensen, selvstændig gennem ti år, har modtaget en ny MAN TGX 28.580 6X2-2 BLS bogietrækker.

Den nye bil trækker fremover diverse pulverkørsel, eksempelvis Cement og granulat.

Bilen er blandt andet udstyret med EfficientRoll, ACC, Xenon-lygter, LED-baglygter, alcantara-lædersæder, multifunktionslæderrat og alufælge – plus en masse specialmonteret udstyr.

Efter at bilen kom hjem til Danmark har værkstet brugt cirka fire uger på at montere ekstraudstyret, der inkluderer 22 tommer stor LCD-fladskærm, kaffemaskine, tagbøjle i børstet stål - inklusiv fire tagprojektører, blitzlygter i front og bag, hydraulikanlæg, kompressor, sideafdækning med skørtesæt samt G-strenge samt komplet dørkafdækning med luftcylinder til løft.

Hertil kommer lygtebom, to ekstra horn, front- og underspoiler og luftforskydelig skammel.

MAN i Tilst ved Aarhus står for den fine opbygning og klargøring, og regionschef Søren Nybroe står for leveringen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187