23948sdkhjf

Dansk vognmand bestiller 11 nye el-lastbiler

Mercedes-fabrikken satte i sommerens løb den fuldt elektriske lastbilmodel eActros i serieproduktion, og i 2022 følger en elektrisk version af den lavtgående Econic-serie, som får navnet eEconic i den fuldt batterielektriske udgave.

Danmark bliver foregangsland for introduktion af eEconic, for en af de allerførste kunder i ordrebogen er nemlig dansk. Det er selskabet Urbaser A/S med special i bl.a. renovationskørsel, som har bestilt ikke mindre end 11 eksemplarer af Mercedes-Benz eEconic.

- Jeg kan godt lide Mercedes-Benz’ altomfattende tilgang, som inkluderer rådgivning om de elektriske produkter og digitale serviceløsninger, siger Stefan Olin, ad. direktør for Urbaser A/S.

eEconic er planlagt til at gå i serieproduktion i andet halvår af 2022. Indtil da gennemgår modelserien fortsat et testforløb, også i samarbejde med kunder, der tager testmodeller i hverdagsbrug.

- Jeg ser frem til at teste eEconic så hurtigt som muligt. Det er gavnligt for begge parter, at vi som kunder bliver involveret på et tidligt stade, så vi kan levere vigtig feedback, siger Stefan Olin.

De elektriske modeller eActros og eEconic bliver bygget på samme platform som den velkendte Actros MP5-serie. Det betyder også, at man i den elektriske eEconic-udgave med det samme får gavn af bl.a. Multimedia Cockpit, MirrorCam og andre innovationer, som man har kendt fra de konventionelle Actros- og Arocs-serier i nogle år.

Mercedes-Benz eEconic kommer i første omgang i konfigurationen 6x2/N NLA med en rækkevidde på op til 100 km.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187