23948sdkhjf

Mobilt autoværn en succes

Vejdirektoratets entreprenør har siden midten af maj været i gang med at reparere belægningen og lægge ny asfalt på Køge Bugt Motorvejen mellem Solrød S og Køge. For at genere trafikanterne så lidt som muligt, afprøver Vejdirektoratet en ny metode med mobilt autoværn.

»Det mobile autoværn har indtil videre været et positivt bekendtskab. Det har været en stor hjælp til trafikanterne. De oplever kun en meget lille forlængelse af rejsetiden, og det skyldes overvejende, at hastigheden er sat ned fra 110 km/t til 80 km/t,« siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet og fortsætter:

»Der kører rigtig mange biler på Køge Bugt Motorvejen hver eneste dag. For at få trafikanterne nemmere og hurtigere igennem vejarbejdet valgte vi at afprøve det mobile autoværn. Vi kan se andre fordele ved det flytbare værn og det giver os større fleksibilitet i vejarbejdet. Blandt andet er trafikken i henholdsvis nord- og sydgående retning fuldstændig adskilt. Det giver både højere trafiksikkerhed for trafikanterne og mere arbejdsro for de medarbejdere, der lægger asfalt ud.«

Vejdirektoratet følger trafikken på strækningen tæt. Fra midten af maj og frem til i dag er der registreret en begrænset forlængelse af rejsetiden i forhold til inden asfaltarbejdet gik i gang. Uden for myldretiden er rejsetiden på strækningen forlænget med ca. 1 minut i begge retninger, og i myldretiden er rejsetiden forlænget med 2-3 minutter i begge retninger i forhold til, inden arbejdet gik i gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.596