23948sdkhjf

Dan Spedition udvider i Padborg

Sammenlagt 61 års speditørerfaring har Per Kastrup og Jan Holst med i bagagen. De er begge netop startet i nye jobs som speditører hos Dan Spedition på Padborg-kontoret. De har senest været ansat hos Holger Smidt’s Eft. i Padborg.

»Generel travlhed, mange nye kunder og stor efterspørgsel efter specialviden om toldpapirer, er baggrunden for, at vi igen udvider,« siger Klaus Jessen, direktør i Dan Spedition A/S, der har hovedkontor ved den dansk/tyske grænse i Padborg.

Jan Holst, 49 år, er uddannet speditør og har 26 års erfaring med alle former for tolddokumenter. Han har desuden været kontor- og personaleansvarlig i sit tidligere job hos Holger Smidt’s Eftf., hvor han har været siden 2006.

Per Kastrup er 54 år og er uddannet speditør fra Holger Smidt’s Eft., hvor han har været i 35 år. Han har også stor erfaring med håndtering af alle typer af tolddokumenter. Per Kastrup har været afdelingsleder siden 1993.

Dan Spedition er nu 11 medarbejdere på kontorerne i Padborg og på Aarhus Havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094