23948sdkhjf

Dekra Bilsyn etablerer sig i Nordjylland

Dekra Bilsyn overtager Skalborg Bilsyn.dk og etablerer sig i region Nordjylland. Dekra Bilsyn, driver i forvejen syv synshaller i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

»Dekras overordnede vision er at gøre verden til et sikrere sted, og globalt er bilsyn Dekras kerneprodukt. I Danmark vil vi ved organisk vækst og opkøb opbygge en landsdækkende kæde af bilsynshaller, hvor hallerne er lokalt forankret og lokalt drevet – vi vil være den foretrukne lokale synshal der hvor vi er repræsenteret,« siger finansdirektør i DEKRA Danmark, Bo Bay Hougaard.

Dekra Bilsyn driver i forvejen synshaller i Silkeborg, Bjerringbro, Tilst, Brædstrup og Give i Jylland, Aarup på Fyn samt Rønnede på Sjælland. Marlene og Leon Thomsen fra Skalborg Bilsyn.dk glæder sig over at blive en del af Derka.

»Vi er nået langt med vores synshal og nu er det tid til at fremtidssikre denne. Vi glæder os til at blive del af en større familie i Dekra, så vi sammen kan fortsætte den positive udvikling,« siger de.

Et godt match

Ifølge direktør i Dekra Bilsyn, Githa Nørbæk, er overtagelsen af Skalborg Bilsyn.dk et godt fundament for den videre ekspansion i Nordjylland.

Marlene og Leon Thomsen fortsætter med at være ansvarlig for at drive synshallen på Frederikstadvej12A, 9200 Aalborg SV.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098