23948sdkhjf

DK-Miljø har overtaget Marielyst Vognmandsforretning

1. januar 2020 overtog ejer af DK-Miljø A/S, Christian Andersen, Marielyst Vognmandsforretning A/S, hvor tidligere ejer Finn Rasmussen er fortsat som daglig leder.

Virksomhedsovertagelsen medfører ikke de store forandringer, hverken for kunder eller medarbejdere. Kunderne kan derfor forvente samme høje service som før, og medarbejdernes eksisterende ansættelsesforhold fortsætter uændret.

Marielyst Vognmandsforretning A/S er en traditionsrig virksomhed, der primært har aktiviteter inden for transport og nedrivning – og råder over ca. 200 containere, der udlejes, samt kran grab, containerbiler og andet entreprenørmateriel.

»Jeg er meget glad for, at Finn Rasmussen har sagt ja til at fortætte som daglig leder og ser frem til samarbejdet,« fortæller Christian Andersen og fortsætter:

»Entreprenørområdet er relativt nyt for mig, men har en god synergi med mine eksisterende aktiviteter. Derfor har det været vigtigt for mig, at Finn blev, da han har stor indsigt og erfaring med entreprenørarbejde samt et godt forhold til både kunder og ansatte.«

Overtagelsen skal ses i sammenhæng med Christian Andersens eksisterende aktiviteter i DK-Miljø A/S og Ole Larsen Vognmandsforretning Ringsted ApS.

Virksomheden fra Store Heddinge er ad flere omgange kåret som gazellevirksomhed af Børsen, og har de seneste år bevæget sig ind på markedet for affaldshåndtering. Eksempelvis har DK-Miljø A/S allerede en velfungerende omlasteplads i Rønnede, hvor der modtages og sorteres byggeaffald.

»Virksomhederne supplerer hinanden godt og gør det muligt for os at tilbyde vores kunder en totalløsning med aktiviteter både inden for affalds- og genbrugshåndtering samt biobrændsel, entreprenørkørsel og nedrivning. Samtidig får vi en god geografisk spredning på Sjælland og Falster med afdelinger i både Ringsted, Rønnede, Marielyst og Store Heddinge.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172