23948sdkhjf

Dødsfald sørgeligt for dansk industri

DI’s adm. direktør Karsten Dybvad udtaler følgende efter Prins Henriks død:

Meddelelsen om HKH Prins Henriks død er en sørgelig nyhed.

Dansk erhvervsliv har nydt stor gavn af Prinsens dedikerede indsats, når han sammen med Hendes Majestæt Dronningen har deltaget ved danske statsbesøg i alverdens lande. Her har Prinsen ofte haft en markant rolle i at repræsentere Danmark og derved ydet et væsentligt bidrag til at synliggøre danske produkter og serviceydelser rundt omkring i verden.

Talrige danske virksomheder har oplevet, hvordan Prinsen har engageret sig i at styrke den danske eksport. Mange erhvervsfolk er personligt blevet hædret af Prinsen for deres eksportarbejde, og det har de sat stor pris på.

Prinsens interkulturelle forståelse og interesse har åbnet mange døre på vigtige eksportmarkeder. Det gjaldt ikke mindst ved statsbesøget til Vietnam i 2009, hvor Prinsens opvækst og nære tilknytning til landet var med til at skabe tætte forbindelser mellem dansk og vietnamesisk erhvervsliv.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187