23948sdkhjf

Ejerskifte hos Nordjysk Autolakering

Direktør Morten Tønnesen har sammen med de to private investorer Erik Christensen og Peter Børresen købt 100 procent af aktierne i Nordjysk Autolakering A/S.

Erik Christensen skal som ny bestyrelsesformand tegne selskabets bestyrelse.

 

»Vi er meget tilfredse med den aftale, der nu er indgået med den tidligere ejer, Martin Møller Larsen. Vi overtager ejerskabet af en virksomhed med meget stærke kompetencer og vækstmuligheder, og vi ser frem til at fortsætte selskabets positive udvikling og til samarbejdet med medarbejderne, kunder og leverandørerne,« fortæller investor og bestyrelsesformand Erik Christensen.

Nordjysk Autolakering A/S tæller i dag 14 medarbejdere, der alle fortsætter i deres virke under de nye ejere.

»Ambitionen er at skabe rammerne for en støt stigende aktivitet, og derfor forventer vi også, at vi inden for de kommende år kommer til at ansætte endnu flere medarbejdere,« fortæller den nytiltrådte direktør Morten Tønnesen.

 

»Jeg er rigtig glad for at se, at mit livsværk videreføres af nogle, der har en klar og seriøs plan for virksomhedens fremtid. Samtidig betyder det også meget, at vores dygtige medarbejdere kan fortsætte i virksomheden,« siger den nu tidligere ejer Martin Møller Larsen.

Martin Møller Larsen vil i en periode bistå med overlevering til de nye ejere, så viden, relationer og erfaringerne fastholdes i virksomheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125