Navne

5. november 2021 - 01:44

App linkNu på Google Play

Erfaren logistikdirektør til Bestseller

5. november 2021 - 01:44

Allan K. Kjærgaard tiltræder som ny logistikdirektør i Bestseller. Han kommer med erfaring fra Jysk, Carlsberg og Lantmännen Unibake. I Bestseller skal Allan K. Kjærgaard være med til at udbygge og optimere den samlede forsyningskæde, som den danske virksomhed vil investere markant i over de kommende år.

– Logistik har aldrig været vigtigere for en virksomhed, og vi har i de senere år investeret i og udbygget vores forsyningskæde betragteligt. Både kommercielt og organisatorisk, hvor vi vil være endnu tættere på vores kunder, men også for at vi kan levere på de meget ambitiøse klimamål, vi har sat, hvor transport er et naturligt element. Det kommer vi alt sammen til at fortsætte og accelerere markant. Vi har ambitioner, vi skal arbejde hårdt for at indfri, og jeg er sikker på, at Allan er den helt rigtige til at kunne bidrage til det, siger direktør i Bestseller, Anders Holch Povlsen, som Allan K. Kjærgaard vil referere til.

Bestseller har netop åbnet et nyt logistikcenter i Spanien, ligesom virksomheden tidligere på året indgik en aftale med Mærsk om CO2-neutral fragt. Med aftalen mellem de to danske virksomheder sikres det, at Bestsellers globale transportbehov sker mere klimavenligt – bl.a. ved, at alt oversøisk transport sker med biobrændstof.

 

Det arbejde ser Allan K. Kjærgaard meget frem til at tage del i og fortsætte

 

Allan K. Kjærgaard tiltræder 1. december, hvor han overtager opgaven fra Bestsellers CFO, Thomas Børglum Jensen, som sideløbende har varetaget rollen som logistiskansvarlig.

 

Læst i alt:

1045 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger