23948sdkhjf

FDL holder generalforsamling lørdag

Selv om vejret måske bliver til udendørs aktiviteter på lørdag, vil det være en god ide at afsætte noget af lørdagen til FDL´s ordinære generalforsamling. Sådan lyder opfordringen fra brancheorganisationen.

Arrangementet finder sted på Hotel Hedegården i Vejle og indledes med gratis morgenkaffe fra kl. 8.30.

Selve generalforsamlingen indledes kl. 09.00 og fortsætter til cirka kl. 12, hvorefter FDL er vært for et frokostarrangement.

»Vi kan kun opfordre til, at medlemmerne kommer og bakker os op i kampen mod bl.a. social dumping, ulovlig cabotage og postkasseselskaberne,« siger Jens Groot, kontorleder i FDL.

»Sammenhold gør stærk, hvis vi fortsat skal være i stand til at lægge pres på politikerne, er vi nødt til at have medlemmernes opbakning. Ved at møde op, får medlemmerne selv indflydelse på FDL’s kurs, og det må alle vel være interesseret i.«

Næstformanden Torbjørn Bay fra Slagelse, der har mange år på bagen som bestyrelsesmedlem, er på valg, men er villig til at blive genvalgt. Også Carsten Fruelund Poulsen fra Fredericia og Jørgen Herløv Mortensen fra Ødsted ved Vejle er på valg og fortsætter sandsynligvis.

Husk at tilmelde dig på e-mail fdl@fdl-vm.dk eller via tlf. 40 57 05 44.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14