23948sdkhjf

H.P. Therkelsens plan slog fejl

Ny ITD-bestyrelse på plads uden stort drama

Tidligere ITD-formand Mogens Therkelsen havde inden lørdagens generalforsamling i Horsens opfordret de ”internationalt orienterede” ITD-medlemmer til at danne fælles front for at få valgt en eller flere ”rigtige personer” for at få en ”mere harmonisk sammensætning” af ITD’s bestyrelse.

På forhånd var Heino Edelskov, direktør i Stone Logistic i Tinglev, således opstillet til valg til bestyrelsen i både fællesgruppen samt i den ”lille” gruppe for medlemmer med under 20 mio. kr. i årsomsætning.

Det lykkedes dog ikke at få sæde i bestyrelsen, hvor de i alt tre ledige pladser blev besat med to genvalg samt et nyvalg til Ole Velbæk – som dog i forvejen var et velkendt navn, da han igennem flere år har fungeret som suppleant til ITD’s bestyrelse.

Desuden blev de siddende bestyrelsesmedlemmer Ib Andersen og Christian S. Madsen genvalgt – og sidstnævnte endda udpeget som ny formand, eftersom Gert Jakobsen trådte af fra posten efter at have siddet i de maksimale otte år i bestyrelsen.

Heller ikke Klaus Fogtmann, Fogtmann Logistik, opnåede valg til bestyrelsen i denne omgang.

Dermed består ITD’s bestyrelse af:

Christian S. Madsen, formand

Niels Juel Nielsen, næstformand

Poul Henrik Schou

Lars Jørgen Skov

Ib Andersen

John Skovrup

Ole Velbæk

Suppleanter:

Birger Nielsen

Jens Aage Daugaard

René Spuur Hansen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13