23948sdkhjf

HV-transport (igen) hædret for at give den bio-gas

Poul Jørgensen, Jan Overgaard Sinkjær og Rasmus Haubjerg Jørgensen fra HV-transport har netop modtaget prisen som Årets Regionale Temaprisvinder i region Midt- og Vestjylland ved Årets Ejerleder 2021. De tre ejerledere får prisen for at gå forrest og vise vejen med deres bæredygtige fokus.

Ejerlederne fik overrakt prisen af PwC, Nykredit og Dansk Erhverv ved kåringen i PwC’s lokaler i Herning.

- Temaprisen går til de tre ejerledere fra HV-transport, som har valgt at bidrage til den grønne omstilling ved som den første i Danmark at investere i en lastbil, som kører på biogas. Det vidner om en beslutsom ejerkreds, der ikke er bange for at gå forrest, fortæller Poul Spencer Poulsen, partner i PwC i Herning, og tilføjer:

- Udover et ønske om at ville gøre en forskel for klimaet tager de tre ejerledere også et socialt ansvar ved at beskæftige personer, der har haft det svært eller er særligt udfordret. Hver femte ansat i HV-Ttansport er uden uddannelse.

Hos Dansk Erhverv er direktør for markeder, Betina Hagerup, enig i, at HV-transport er den rette vinder af Temaprisen 2021.

- Det er anerkendelsesværdigt, at HV-transport har valgt at investere et så stort beløb i et grønt initiativ. Ejerlederne er forhåbentlig med til at inspirere og påvirke branchen, så andre transportvirksomheder kigger i en grønnere retning, når de næste gang skal købe nyt udstyr.


Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC, Årets Ejerleder 2019 og to erhvervsprofiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093