23948sdkhjf

Hva’ ska’ jeg sige - nye tern fra Kohberg

Kohbergs lastbiler i nye klæder

Det danske familieejede bageri Kohberg lancerer nyt design og slogan. I den forbindelse bliver også Kohbergs lastbiler forsynet med sorte og hvide tern, og sloganet 'Vi er bagere' får en fremtrædende plads. Det er en del af en brandstrategi, der skal skabe mere synlighed, ikke alene i supermarkedet, men også på landevejene.

Sort/hvide tern er det gennemgående tema i Kohbergs nye design. Det skal gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til Kohbergs mange bagerbrød på hylderne i supermarkedet. Og bageriets lastbiler er også trukket i nye klæder, hvor både tern og sloganet 'Vi er bagere' står tydeligt frem.

»Kohberg er et rigtigt stærkt brand hos danskerne, men vi har ikke været synlige nok. For at opnå en større synlighed og dermed større markedsandele lancerer vi nu blandt andet et ternet design, der gør os og vores bagerbrød langt mere synlige. Ikke alene i butikkerne, men også ude i landskabet,« siger administrerende direktør i Kohberg Bakery Group, Peder Christensen.

De mange forskellige rugbrød, sandwichbrød og boller fra Kohberg er som en del af Kohbergs nye brandstrategi blevet klædt i sort/hvide tern, der matcher de klassiske ternede bagerbukser, som bagerne bruger i bageriet. Og Kohbergs lastbiler følger med den ny designlinje og viser det nye design og slogan frem på siderne og bagsmækken.

Sloganet "Vi er bagere" fremhæver det sønderjyske bageris fokus på bagerne og deres arbejde.

»Hos Kohberg har vi 80 uddannede bagere, og vi vil gerne understrege, at Kohberg-brød er skabt af uddannede fagfolk, der kan deres håndværk. Med "Vi er bagere" fortæller vi, hvad der gør Kohberg til noget særligt - nemlig brød bagt med gode råvarer af rigtige bagere,« siger Peder Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173