Navne

23. april 2019 - 08:25

App linkNu på Google Play

ITD Arbejdsgiver har fået ny formand

ITD Arbejdsgiver har fået ny formand

23. april 2019 - 08:25

Christian S. Madsen, der 6. april 2019 blev indsat som ny formand i ITD, indtræder også som formand i ITD Arbejdsgiver. Her bliver hans allerførste opgave at aflægge beretning for arbejdsgiverforeningens medlemmer, og det er en opgave, han ser frem til.

 

»Jeg glæder mig til arbejdet med at være formand for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsmarkedsspørgsmålene har min store interesse, og jeg har fulgt udviklingen i ITD Arbejdsgiver på tæt hold i de sidste mange år. Min første opgave bliver at aflægge beretning for arbejdsgiverforeningens medlemmer på generalforsamlingen lørdag den 27. april, og herefter går arbejdet for alvor i gang,« siger Christian S. Madsen.

 

Christian S. Madsen er som mangeårigt bestyrelsesmedlem i ITD en erfaren kapacitet både i forretnings- og bestyrelsessammenhæng.

»Ordentlighed er en kerneværdi for mig, som jeg ikke går på kompromis med. I ITD Arbejdsgiver skal vores medlemmer være gode repræsentanter for transportbranchen, og det skal være tydeligt for omverdenen, at medlemmerne i vores arbejdsgiverforening har styr på tingene. Det vil jeg stille mig i spidsen for. Jeg står ikke på mål for en gradbøjning af overenskomsten,« siger Christian S. Madsen.

 

Den nye bestyrelsesformand vil arbejde målrettet for at skabe gode betingelser og vilkår for arbejdsgiverforeningens medlemmer inden for rammerne af den danske model, og han ser frem til at følge ITD Arbejdsgivers stævning af den danske stat for at sikre arbejdsgivernes negative foreningsfrihed, lyder det i en pressemeddelelse fra ITD.

 

Blå bog:

Christian S. Madsen er 57 år og direktør i S. Chr. Sørensen A/S i Skodborg ved Rødding. Virksomheden har ca. 30 medarbejdere og 20 tankbiler, og kan næste år fejre 100 års jubilæum. Christian S. Madsen er gift med Marianne Madsen, og sammen har de sønnerne Jakob på 30 år og tvillingerne Thomas og Mathias på 25 år.

Læst i alt:

502 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger