23948sdkhjf

MAN opdeler ledelsen i Greve og Avedøre

For to år siden overtog MAN det tidligere Nyscan hoveddomicil på Avedøre Holme. Siden da er der blevet fokuseret på at udvikle forretningen og opbygge kompetencer så også den nye afdeling kan levere den samme kundeoplevelse, som MAN-kunderne kender fra de andre afdelinger. Dette er blevet gjort gennem en fælles filialledelse af MAN filialerne i Greve og Avedøre.

Til afdelingen i Avedøre er der blevet ansat salgskonsulenter for både truck, bus og varebiler samt mekanikere med MAN-kompetencer. Derved har MAN haft grundlaget for at skabe den kundekreds, der i dag er tilknyttet filialen i Avedøre.

Nu er aktiviteterne i Avedøre filialen nået et niveau, der kræver fuld fokus på driften. Derfor har MAN valgt at styrke filialledelsen ved at ansætte endnu en filialchef, så hver filial får sin egen ledelse.

Claus Jensen, filialchef for både Greve- og Avedøre-filialerne, flyttes nu permanent til Avedøre og skal dermed have fuld fokus på at fortsætte den positive udvikling af Avedøre filialen, der er MANs brohoved ind i København.

Ny filialchef til MANs største danske værksted

I sammenhæng med MAN’s danske hovedkontor i Greve, ligger også MAN Danmarks største værksted, hvor der bl.a. arbejdes i toholdsskift for at imødekomme efterspørgslen.

Pr. 1. august overtager Peter Poulsen ansvaret som filialchef for Greve-filialen. Peter Poulsen er en meget erfaren branchemand, der senest har fungeret som filialchef for Volvo Truck Center i Hillerød.

Peter Poulsen har arbejdet med lastbiler og busser i mere end 30 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094