23948sdkhjf

Meldgaard køber konkurrent

Meldgaard Transport A/S og Bulk-Transport A/S overtager pr 1. januar 2019 hovedparten af aktiviteterne fra vognmand J.P. Johansen A/S.

Med baggrund i et ønske om at trappe ned, har Flemming Johannsen solgt aktiviteterne i selskabet J.P. Johannsen A/S til hhv. Bulk-Transport A/S og Meldgaard Transport A/S.

Flemming Johansen udtaler:

»Jeg er glad for at jeg med Meldgaard og Bulk-Transport har fundet en seriøs køber, som vil drive virksomheden i den rette ånd. Personligt glæder jeg mig nu til at kunne trappe lidt ned.«

Meldgaard og Bulk-Transport overtager med handlen tilsammen 22 lastbiler med tilhørende kørsel. Ligeledes flytter chauffører samt kontorpersonalet ind hos Meldgaard i Aabenraa.

J.P. Johansen er en yderst veldrevet forretning, som blev stiftet af Jens Peter Johansen i 1963, og er siden 2001 blevet drevet af sønnen Flemming Johansen.  Idet både køber og sælger er familieejede virksomheder, er der i firmaerne mange af de samme værdier og indstillinger. Det ligger derfor også parterne naturligt, at der i fremtiden skal være et tæt samarbejde. Flemming Johansen stopper nemlig ikke helt. Flemming beholder den lokale containerkørsel (én bil) samt kørsel til BASF i Rødekro.  

Jesper Hansen fra Bulk-Transport udtaler:

»Transport har altid været et marked, hvor marginalerne tæller. Ved at vi får kørslen fra J.P. Johansen med, vil vi stå rigtigt stærkt og opnå en synergi og en størrelse, som gør os stærke indenfor kørsel med alle former for løst gods i hele Danmark.«

Lasse Meldgaard udtaler:

»Vi har med succes stiftet selskabet Bulk-Transport med Allan og Jesper pr 1. januar 2018, men vi havde egentlig ikke planer om at fusionere eller opkøbe yderligere virksomheder lige med det samme.  Alligevel var det glædeligt, da vi fik henvendelsen fra Flemming. Hans kørsel passer rigtig godt ind i vores set-up, både med kørsel som passer ind i Meldgaard Transport og i Bulk-Transport.  Vi kommer uden tvivl til at stå rigtigt stærkt på markedet nu.«



Fakta om køberne:


Bulk-Transport A/S blev stiftet 1. januar 2018, hvor de to stiftere, Vognmandsfirmaet Allan & Jesper A/S og Meldgaard Transport A/S, samlede deres aktiviteter indenfor transport af bulkkørsel.
Meldgaard Gruppen blev etableret af Peder Meldgaard i 1970, og Allan og Jesper etablerede deres vognmandsfirma i 2008.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126