23948sdkhjf

Nordiske vognmænd styrker samarbejdet med de tyske og franske

I dag har de tre vejtransport- og logistikforeninger i de nordiske lande, SÅ (Sverige), NLF (Norge) og DTL (Danmark) gennem deres fælles forening Nordic Logistics Association (NLA) underskrevet kontrakt om leje af nyt fælles kontor sammen med de førende vejtransport organisationer fra Tyskland (BGL) og Frankrig (FNTR). Kontoret vil blive taget i brug 1. august 2019.

»På et tidspunkt, som særligt sætter udfordringer for europæiske vej transportindustri, giver det en added value at skabe et stærkere samarbejde mellem vores foreninger. Dette er resultatet af et godt og frugtbart samarbejde mellem vores foreninger gennem allerede flere år,« udtaler Prof. Dr. Dirk Engelhardt, administrerende direktør for BGL.

»Vores fælles mål er at fremme de tre mobilitetspakker for at sikre, at industrien kan forblive konkurrencedygtig på et tidspunkt, hvor vi skal sikre en socialt set fair udvikling hen imod renere energi og digitalisering,« udtaler Erik Østergaard, formand for NLA og adm. dir. for DTL.

»Sammen vil vi på vegne af de mange tusinder vognmænd, som vi repræsenterer, kommunikere bedre, informere bedre og fremføre vores fælles budskaber til de europæiske beslutningstagere. Dette skal bidrage til at forbedre markedet for vejtransport i de kommende år,« udtaler Florence Berthelot, generalsekretær for FNTR.

BGL er den førende forening for vejtransport og logistik i Tyskland med 7.000 tilknyttede medlemmer.

NLA er den fælles Bruxelles-repræsentation for Sveriges Åkeriföretag – SÅ, DTL-Danske Vognmænd, og Norges Lastebileier-forbund - NLF i tæt samarbejde med Finsk Transport og Logistik (SKAL). NLA repræsenterer 16.000 medlemsvirksomheder.

FNTR er den førende forening for vejtransport i Frankrig med 5.000 medlemsvirksomheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109