23948sdkhjf

Nye sælgere

Scania hyrer på Sjælland.

Scania Danmark har ansat Michael Rasmussen som ny Key Account Manager og Christian Gran Madsen som ny salgskonsulent – begge med Sjælland som nyt arbejdsområde.

Michael Rasmussen har en lang karriere inden for lastbilbranchen, og han kommer senest fra en stilling som driftsdirektør ved H. E. Jørgensen.

Han blev ansat hos Storstrøms Diesel tilbage i 1995, en daværende Scania-forhandler som senere kom til at hedde Nyscan A/S. Her havde Michael Rasmussen forskellige stillinger blandt andet som værkfører, værkstedschef og salgschef.

- Jeg glæder mig især til at komme ud til vognmændene øst for Storebælt og fortælle om de mange fordele, der er ved Scania-produktet.

Ny konsulent

Christian Gran Madsen har blandt andet erfaring som lastbilmekaniker samt teknisk salgssupport hos Volvo. Stillingen som salgssupporter har givet ham et godt indblik i selve salgs- og opbygningsprocessen omkring lastbiler, hvilket har udviklet og forstærket hans interesse for selv at stå for salget.

- Jeg ser frem til kundekontakt med muligheden for at sælge lastbiler af høj kvalitet, der bliver personligt sammensat i samråd med kunden, lyder det fra Scanias nye salgskonsulent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094