23948sdkhjf

OK-samarbejde gennem 50 år

Vognmand runder 50 år med kørsel for OK.

Energiselskabet OK har mange års tradition med egne chauffører, der kører ud med olie og brændstof. Samtidigt har OK nu rundet 50 års samarbejde med det eksterne vognmandsfirma Brixtofte. Produkterne, der køres ud, har ændret sig, men tilliden er intakt, melder OK.

- Det giver en stabilitet, at vi har samarbejdet med den samme vognmandsvirksomhed gennem så mange år. På den måde har vi en ekstra ressource, vi trygt kan trække på, når det er nødvendigt, siger OK’s driftschef Lars Mortensen.

Brixtofte har en tankbil, som kører for OK på Sjælland, når OK’s ordrebog er fyldt. Den kører altid i samme område på Sjælland, og det passer godt med OK’s lokale forankring hos kunderne, at det er den lokale vognmand, kunderne møder, fortæller Lars Mortensen.

Ambassadører

- En helt essentiel del af OK er vores egne chauffører. De er vigtige ambassadører – det er jo dem, vores kunder møder direkte, siger han.

Samtidig er det vigtigt, at OK kan trække på en solid samarbejdspartner.  

Driftschef Lars Mortensen:

- Når det er nødvendigt at tilkalde en ekstra bil, har det stor værdi, at vi kan trække på en fast vognmand og faktisk den samme chauffør gennem flere år. Vi har stor tillid til, at de kan repræsentere os på landevejene og ude hos kunderne. Det er en meget fleksibel og effektiv samarbejdspartner, og det passer godt ind i OK’s måde at gøre tingene på.

Før: Kul og koks, nu olie og brændstof

Jørgen Brixtofte har været direktør hos Brixtofte siden 1993, hvor han overtog vognmandsvirksomheden efter sin far, og virksomheden blev omdannet til et aktieselskab.

- Vores 50 år lange samarbejde har udviklet sig med stor respekt for hinandens forretning, og det kører upåklageligt. Da samarbejdet begyndte i 1968, var det min far, som sad i direktørstolen. Dengang var det kul og koks, vi kørte med, og derefter olieprodukter. I de år hvor OK var på træpillemarkedet, havde vi også noget af den kørsel, forklarer Jørgen Brixtofte.

I dag kører Brixtoftes chauffør ud til OK’s privatkunder med fyringsolie og med brændstof til OK’s tankstationer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11