Navne

17. december 2020 - 01:43

App linkNu på Google Play

Takker af efter knap 45 år med fejemaskiner

17. december 2020 - 01:43

I 1976 ansættes den 21-årige nyuddannede automekaniker, Peder Haugaard, i sin svigerfars entreprenørforretning, Beam A/S, beliggende i det midtjyske Them syd for Silkeborg. Knap 45 år senere, rig på historier, erfaringer og oplevelser, forlader Peder sit livsværk, i dag Bucher Municipal A/S, for at gå på pension.

 

Spørger man hans kollegaer, er der ingen tvivl om, hvad Peders drivkraft er: Den tætte kundekontakt kombineret med passionen for mekanik. Omdrejningspunktet har uomtvisteligt altid været den dybe dedikation til virksomheden, en altoverskyggende entusiasme for produkterne såvel som den tætte kontakt med kunder og kollegaer. Netop kundekontakten var medvirkende til, at Beam på baggrund af en forespørgsel, begyndte at designe, udvikle og bygge det i dag verdenskendte fejeudstyr.

I de knap 45 år der nu er gået, var Peder i en årrække medejer af den daværende Beam-virksomhed og fungerede senere som henholdsvis produktchef og salgsdirektør i 1990’erne - i dag hedder virksomheden Bucher Municipal, og producerer og sælger slamsugere og specialfejebiler, med lokationer i Silkeborg, Them, Nr. Aaby og Greve.

 

Peder Haugaard har gennem alle årene, trods forskellige opkøb undervejs, været med til at definere og drive virksomheden, og er én af årsagerne til at specialfejemaskinerne i dag har opnået stor international anerkendelse. Specialfejemaskinerne fra Bucher Municipal er i dag de ypperste i branchen.

 

Der er sket en masse de senere år. Ud over opkøbet, hvor den engelske fejemaskineproducent Johnston Sweepers Ltd, ejet af Bucher Municipal, opkøbte Beam A/S i 1996, så fusionerede Beam A/S i 2019 med slamsugerproducenten, J. Hvidtved Larsen A/S. J. Hvidtved Larsen blev ligeledes en del af Bucher-koncernen tilbage i 2016. Det betød i maj 2020, at begge virksomheder rebrandede til én virksomhed – Bucher Municipal.

Peder Haugaard har officielt sidste arbejdsdag fredag 18. december.

Læst i alt:

1689 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger