23948sdkhjf

Vognmand Frank Segall afgået ved døden

Specialtransportør og kranoperatør Frank Segall, Esbjerg, døde uventet forleden. Det oplyser specialforeningen DTL Kran Blok Erfa, som Frank Segall tidligere var formand for i en længere årrække.

»Det er med stor sorg vi har erfaret, at tidligere formand for DTL Kran Blok Erfa, Frank Segall, Esbjerg, den 19. juli er afgået ved døden i en alder af blot 64 år,‹ udtaler formand for DTL Kran Blok Erfa, Jan Kjelgaard.

Frank Segall var med hele vejen lige fra etableringen af Kran Blok og Frank havde sæde i styregruppen i 24 år, heraf de sidste 16 år som formand.

»Frank har haft overordentlig stor betydning for udviklingen inden for kran- og særtransportområdet i Danmark. Det er få regler som Frank Segall ikke har sat sit fingeraftryk på gennem tiden,‹ siger Jan Kjelgaard.

Frank Segall etablerede sin forretning tilbage i oktober 1986 med et enkelt køretøj, og virksomheden har siden udviklet sig til en endog meget højt specialiseret kran- og særtransportør, der med sine dedikerede kranførere og materiel løser specielle opgaver hver eneste dag.

Frank Segall var et passioneret menneske, som drev en professionel virksomhed, men som også arrangerede koncerter og andre kulturarrangementer til det sidste.

Frank Segall efterlader sig hustruen Helen og to døtre.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094