23948sdkhjf

Westco Transport bliver en del af NorSea

NorSea køber samarbejdspartner for at udbygge speditionsruten til Skotland og styrke synergien på tværs af Nordsøen.

NorSea udbygger nu sin speditionsforretning med et opkøb af den midtjyske speditør Westco Transport.

Westco Transport er veletableret som specialist på Skotland-Danmark-ruten, og NorSea og Westco Transport har samarbejdet gennem mere end 25 år. Det vil derfor både være business as usual, når Westco Transport nu integreres i NorSea, og samtidig åbne op for helt nye muligheder, siger Anders Aalund Olsen, Head of Logistics & Offshore Services:

»Vi føjer en virksomhed til porteføljen, som har en god forretning og en fast kundegruppe – det skal Westco Transport endelig blive ved med. Med opkøbet sikrer vi vores vigtige rute til Skotland, og vi får desuden mulighed for at udvide og udvikle forretningen. Det passer rigtig godt ind i vores strategi om at skabe en større sammenhæng, effektivitet og synergi på tværs af Nordsøen og øge samarbejdet mellem vores baser,« siger Anders Aalund Olsen.

Westco Transports direktør, Martin Jul, som er anden generation i virksomheden, vil fortsat være den primære kontaktperson og indgang for kunderne.

Med opkøbet er der nu 53 medarbejdere i NorSea Logistics, som tilbyder alle former for spedition, shipping, kurerservice og fortoldning – primært inden for olie- gasindustrien, offshore vindindustrien samt den maritime industri. NorSea Logistics er en del af NorSea Denmark med i alt 230 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095